Bevar Humlebæk Syd som grønt område

Kontakt forfatteren af dette andragende

Dette debatemne er skabt automatisk af underskriftindsamlingen Bevar Humlebæk Syd som grønt område.


Gæst

#1

2016-01-03 20:53

Det er yderst vigtigt, at bevare dette skønne område i nærmiljøet som så mange bruger dagligt, hvis IKKE vil det være katostraflt og det må vi borgere kæmpe for ikke vil blive aktuelt.
Lars R

#2

2016-01-06 07:05

er den her webside lavet før eller efter det her skrækkelige sportshal er blevet bygget. som set fra vores huse ligner en hvid farbriksbrykning, og nærmest er selvlysende hvid om natten. 


Gæst

#3

2016-01-06 16:05

Jeg har hund og er derfor naturligt begejstret for de grønne områder
Maria Larsen

#4 Re:

2016-01-06 18:42

#2: Lars R -  

Kære Lars 

 

Nej, den er nyoprettet i forbindelse med de aktuelle planer. Jeg er først flyttet hertil for et års tid siden, men involverede mig naturligvis straks, da jeg fik nys om byggeplanerne her, for det er et fantastisk område, men sportshallen er før min tid, og jeg ved ikke, hvad folk gjorde i forbindelse med planerne dengang.

Med venlig hilsen

Maria Larsen


Gæst

#5

2016-01-11 11:24

Humlebæk skal ikke forandres, så det bliver en stenørken, når det nu en gang er et dejligt rekreativt område

Gæst

#6

2016-01-13 12:41

Området er unik.
Jeg og mine børn har elsker at komme der ,som københavnere,for luft,lys og for mental hygiejne.
Må det forblive uberørt til glæde og lyst .

Gæst

#7

2016-01-13 14:04

Først og fremmest fordi jeg ikke ønsker et stort rehabiliteringscenter placeret mellem 1 skole og 3 institutioner. Der vil komme utrolig meget trafik og der færdes mange børn på stierne til og fra disse. Dernæst vil en bebyggelse af hele sydområdet være at bebygge de sidste grønne områder i en kommune vi kalder GRØN. Så det er en fantastisk dårlig ide I har fået

Gæst

#8

2016-01-13 14:37

Når det drejer sig om Cirkuspladsen, så har byrådet for år tilbage modtaget en underskriftindsamling om bevarelse af dette lille stykke grønne område, som er til glæde for både børn og voksne.
Flere medlemmer af byrådet har gennem årerene lovet deres beskyttelse af Humlebæk syd og Cirkuspladsen.
Nu er der nogle der ønsker det til plasket med veje og bygninger, farvel til de sidste grønne områder i Humlebæk.

Gæst

#9

2016-01-13 16:47

Jeg synes det er forfærdelig at vi ikke har mere indflydelse på en sådan beslutning. Humlebæk Syd er en naturperle. Det er et lille grønt område, som efterhånden forsvinder helt.Og vi er efterhånden blevet advaret så mange gange om, at dem skal man gøre alt for at bevare. Men der et klientel der ikke vil høre banale kendsgerninger. Nu har vi lige været igennem et halbyggeri med fjernvarmeanlæg, som må have kostet rigtig mange penge. Nu bør legen slutte med at ødelægge området yderligere. Politikerne som var med på en vandretur igennem området i marts 2012 har da lykkelig glemt alt om det store fremøde imod projektet. Jeg troede faktisk, de var blevet
klogere. Vi bliver kun opmærksom på dette møde i forbindelse med et læserbrev i lokalavisen i december måned lige før jul.
Her har vi et demokrati hvor man har taget en beslutning, men har selvfølgelig lyttede til humlebæks borger, som var så inderligt i mod. Men det kan ikke ændre deres beslutning.

Anonymous

#10

2016-01-14 04:59

Vi flyttede hertil for nyligt, og er vist nok nogle af dem, de fleste kommuner er interesserede i (i trediverne, gode jobs begge to osv), og som kommunen gerne vil tiltrække.

Og det var det fantastiske og unikke område, som jeg bruger dagligt, der gjorde udslaget. Hvis det forsvinder, kan jeg faktisk ikke se nogen grund til, at vi skulle blive her - vi kan sagtens se en fordel i at bosætte os tættere på vores arbejdspladser, og så må vi jo se os om efter en kommune, hvor der er plads til grønne naturområder, hvor man kan møde nye mennesker, motionere, lufte hund mv. uanset alder.

 


Gæst

#11

2016-01-14 19:05

De grønne naturområder er en vigtig del af humlebæk og bliver flittigt brugt af alle. Og bare det at høre nattergalen, se ræven på marken eller en harefamilie, det fås ikke bedre. Vi bruger selv området dagligt både med og uden hund og kan se at området også bliver flittigt brugt af de omkringliggende børnehaver og skoler. Markområderne var netop en årsag til at vi flyttede til humlebæk, Hvorfor udvide lokalplanen når der er 1000 boliger i kommunen som er lokalplanlagt men ikke bygget?

Gæst

#12

2016-01-14 21:37

I må ikke tage det sidste grønne område her i Humlebæk syd fra os!!!!


Gæst

#13

2016-01-14 23:12

Jeg bor ud til det pågældende område og har stor glæde af daglige ture med min hund. Jeg har købt mit rækkehus netop på grund af det smukke udsyn, og jeg nyder i den grad den spændende natur. I maj og ind i juni synger Nattergalen i tjørnekrattet, og der er masser af spændende planter ( fx kvan, sødskærm, natlys) og træer ( vilde æbler, mirabeller, hassel m.m,) . Masser af mennesker træner deres hunde i området og mødes uformelt, kort sagt masser af livskvalitet for folk i alle aldre. Det er ikke nær så attraktivt at gå tur mellem bebyggelser. Vi bor her allesammen, fordi vi sætter stor pris på naturen og de frie arealer. Det ville være synd at ødelægge det for så mange, som er glade for at bo her.


Gæst

#14

2016-01-15 08:45

Flyttede til Esbjerg for ca 1 år siden. Havde indtil da ,boet på bogårdsvej med udsigt til marken. Boede der i 40 år. Bevar denne grønne plet til gavn for alle.

Gæst

#15

2016-01-15 16:07

En fuldstændig vanvittig tanke, at fjerne et stort magnetfelt for nytilflyttere (er selv nytilflytter), med den dagsorden at udbygge boliger, så flere kan komme til byen. Der kommer ikke flere til Humlebæk, fordi der bygges flere boliger. Folk kommer (bla)  pga af kombination, kunst, kultur, natur. En katastrofe at ville fjerne ene del af denne treenighed. Hvis man absolut vil gøre noget folk Humkebæk, så gå i gang med den kreative proces, omkring kosmetisk løft af Humlebæk centeret, som lige nu minder om en forpint udgave af udkantsdanmark. 


Gæst

#16

2016-01-16 17:25

Fordi det er vigtigt at bevare Humlebæk syd som rekreativt område.

Gæst

#17

2016-01-16 17:38

Fordi vi snart ikke har nogen steder til vores hunde så mangler vi bare et stykke på stranden hvor de også kan løbe og lege året rundt bare 100meter strand ville være fedt til om sommeren. Mvh. Max og Manse
sids

#18 tusind tak

2016-01-17 22:17

Tusond tak for at I laver denne underskriftindsamling. Vi ses den 21. januar


Gæst

#19

2016-01-17 22:36

Jeg ønsker at bevare dette unikke grønne område syd for Humlebæk til alle borgernes mulighed for at gå ture og nyde det dejlige landskab. Der findes mange andre steder der kan bygges huse på i kommunen, for ikke at tale om alle de projekter der er godkendt, men ikke sat i gang endnu.
V.H.
Peter Armfelt
Cykelmyggen

#20 Flere arbejdspladser - ja tak!

2016-01-18 09:56

Det er ikke boliger vi mangler her i kommunen, men arbejdspladser. Dagligt må en meget stor del af indbyggerne pendle til andre kommuner for at finde arbejde. Nogle pendler endog meget langt - til skade for miljøet.

Manglen på lokale arbejdspladser er en følge af den elendige målsætning om, at kommunen skal være en grøn bosætnings-kommune. Vel er det rart med de mange grønne områder, men det kan vi ikke leve af alene. Så der skal derfor gøres en indsats for at etablere en bred vifte af lokale arbejdspladser. Det kan bl.a. ske på arealet mellem Hørsholm Kongevej og motorvejen - dvs. syd forColoplast og indtil Nivå-krydset.

Her er der imidlertid ved at blive opført et antal parcelhuse - gu'ved hvordan der bliver at bo der med al den støj fra den nærliggende motorvej? Igen en kommunal planlægningsfadæse!

Når flere arbejder lokalt, opstår der en stærkere tilknytning til lokalsamfundet. Det får foreninger og lokale aktiviteter til at trives, og de, der arbejder lokalt, er også oftere mere tilbøjelige til at handle lokalt, end de der pendler ud af kommunen. Så det er en ren win-win-situation.

Derfor drop målsætningen om at Fredensborg skal være en grøn bosætningskommune.

(Der er i øvrigt ikke noget "grønt" ved bilistpendlernes daglige energifråds).

 

  


Gæst

#21

2016-01-18 16:30

Jeg er meget interesseret i og optaget af at de naturområder bliver bevaret. Gerda Herbøl.

Gæst

#22

2016-01-19 00:48

Fordi jeg er ex-beboer i området, der føler med lokalbefolkningen. Det er et overgreb mod de lokale beboere at man sov en tyv om natten vil fjerne den sidste rest af rekreativ værdi. Det er på tide at det adminstrative Danmark, sætter sig udover indskrænket, afstumpet økonomisk rammetænkning, og begynder at se og medtænke borgernes liv og interesser i deres politik og planlægning.

Gæst

#23

2016-01-19 11:12

Jeg ,der bor i Langebjerg parken, er heller ikke med på ideen om at udbygge Humlebæk Syd

Gæst

#24

2016-01-19 16:41

Humlebæk Syd består af landbrugsjord og har ikke været dyrket i nogle år. Tidligere har jordene været dyrket og har stået som marker med korn og været med til at være en oplevelse af at være et fantastisk område, som har glædet de fleste humlebæk borger.
Årstidene har været et dejligt skue af naturens gang. Alle borger som bor i Humlebæk har haft et unik område hvor man kan gå fra soveby lige ud til åbne marker og indånde naturen og føle at man virkelig har noget enestående natur. Vores adgang gennem området har været Dageløkkestien, som skulle være helt tilbage fra 1500-tallet. Hvor den har været vejen mellem Humlebæk og Daugeløkke for datidens folk. Området har et rigt fugleliv efter årstiderne.
Foråret med ankomst af lærker der har ynglet i stor stil på jorden. Viben som også melder sin ankomst der. Og et særkende for dette område nattergalen ankomst når de lyse nætter starter primo maj. Gøgen har sin gang i området. Og alle disse er med til at fortælle os om det fantastiske sted. Om vinteren har vi musvåger samt fjeldvåger og kærhøge. Endvidere har tårnfalke deres faste fødested på marken og man ser hvordan de står hele året og muser i luften. For mit eget vedkommende har jeg vejen over marken som motionsrute og glæder mig hvergang over at have adgang til sådan et område i kommunen.
På et tidspunkt i 90-erne anlagde man en park, som den blev kaldt, ude på området langs Langebjergstien mellem Bogårdsvej og Buskebjerg. Parken var nærmest inviet jord, men kun til at starte med. Vedligeholdelsen hørte hurtigt op.
Medio juni 2014 startede et motorsavsmandskab en tidlig sommermorgen med at fælde træer på området og alle stod og gloede på hinanden, hvad sker der. Ingen og jeg gentager ingen var adviseret om dette. På forespørgsel til træfælderne, oplyste de, at der skulle graves en fjernvarmeledning til idrætshallerne som man var ved at bygge. Men også her kan jeg ikke huske, at nogen borger blev spurgt eller adviseret forinden byggeriet af idrætsanlægget. Men arbejdet holdt på hele sommeren og gjorde at vi sad i røg og damp og havde lukket vinduer og døre hele sommeren.
I dag stod jeg på kælkebakken og så ud over landskabet, og tænkte på at såfremt Kommunen forvandler dette sted mod Humlebæk borgers vilje er det rent åndeligt massakre på os. Tænk sig, at forvandle dette sted til en byggeplads med en Strategiplan 2020. Hvad sker der lige her. Denne plan ligger med 100 sider på nettet, absolut utilgængelig for lægfolk. Jeg er rystet over den professionelle retorik og hvad man har lovet os i vente i bytte med vores nuværende naturområde . Ja, men er man ligeglad med mennesker eller hvorfor skal Humlebæk være attraktiv for kommende borger, når de først bor i Kommunen bliver man ikke hørt.
Hvis Kommunen gennemføre denne plan så har de trådt på¨samtlige Humlebækborger. Jeg har endnu ikke set et indlæg for accept af denne omstridte strategiplan, ved politikerne hvad der står i den?
Ja, undskyld sørgsmålet. Og hvis den er så god så kunne man forsøge at sælge den til Slotshaven i Fredensborg. Hvis alting skal gå efter konceptet - mere profit.
Humlebæk siger nej tak.

Gæst

#25

2016-01-19 18:41

Benytter området hver dag og har gjort det de sidste 50 år med hest, hunde, børn og børnebørn og har altid nydt det smukke område.