Bevar Humlebæk Syd som grønt område

Quoted post


Gæst

#24

2016-01-19 16:41

Humlebæk Syd består af landbrugsjord og har ikke været dyrket i nogle år. Tidligere har jordene været dyrket og har stået som marker med korn og været med til at være en oplevelse af at være et fantastisk område, som har glædet de fleste humlebæk borger.
Årstidene har været et dejligt skue af naturens gang. Alle borger som bor i Humlebæk har haft et unik område hvor man kan gå fra soveby lige ud til åbne marker og indånde naturen og føle at man virkelig har noget enestående natur. Vores adgang gennem området har været Dageløkkestien, som skulle være helt tilbage fra 1500-tallet. Hvor den har været vejen mellem Humlebæk og Daugeløkke for datidens folk. Området har et rigt fugleliv efter årstiderne.
Foråret med ankomst af lærker der har ynglet i stor stil på jorden. Viben som også melder sin ankomst der. Og et særkende for dette område nattergalen ankomst når de lyse nætter starter primo maj. Gøgen har sin gang i området. Og alle disse er med til at fortælle os om det fantastiske sted. Om vinteren har vi musvåger samt fjeldvåger og kærhøge. Endvidere har tårnfalke deres faste fødested på marken og man ser hvordan de står hele året og muser i luften. For mit eget vedkommende har jeg vejen over marken som motionsrute og glæder mig hvergang over at have adgang til sådan et område i kommunen.
På et tidspunkt i 90-erne anlagde man en park, som den blev kaldt, ude på området langs Langebjergstien mellem Bogårdsvej og Buskebjerg. Parken var nærmest inviet jord, men kun til at starte med. Vedligeholdelsen hørte hurtigt op.
Medio juni 2014 startede et motorsavsmandskab en tidlig sommermorgen med at fælde træer på området og alle stod og gloede på hinanden, hvad sker der. Ingen og jeg gentager ingen var adviseret om dette. På forespørgsel til træfælderne, oplyste de, at der skulle graves en fjernvarmeledning til idrætshallerne som man var ved at bygge. Men også her kan jeg ikke huske, at nogen borger blev spurgt eller adviseret forinden byggeriet af idrætsanlægget. Men arbejdet holdt på hele sommeren og gjorde at vi sad i røg og damp og havde lukket vinduer og døre hele sommeren.
I dag stod jeg på kælkebakken og så ud over landskabet, og tænkte på at såfremt Kommunen forvandler dette sted mod Humlebæk borgers vilje er det rent åndeligt massakre på os. Tænk sig, at forvandle dette sted til en byggeplads med en Strategiplan 2020. Hvad sker der lige her. Denne plan ligger med 100 sider på nettet, absolut utilgængelig for lægfolk. Jeg er rystet over den professionelle retorik og hvad man har lovet os i vente i bytte med vores nuværende naturområde . Ja, men er man ligeglad med mennesker eller hvorfor skal Humlebæk være attraktiv for kommende borger, når de først bor i Kommunen bliver man ikke hørt.
Hvis Kommunen gennemføre denne plan så har de trådt på¨samtlige Humlebækborger. Jeg har endnu ikke set et indlæg for accept af denne omstridte strategiplan, ved politikerne hvad der står i den?
Ja, undskyld sørgsmålet. Og hvis den er så god så kunne man forsøge at sælge den til Slotshaven i Fredensborg. Hvis alting skal gå efter konceptet - mere profit.
Humlebæk siger nej tak.

Svar


Gæst

#26 Re:

2016-01-19 23:34:16

#24: -  

 kære "gæsteskribent".  dit indlæg her er dejligt at læse, og jeg formoder at du, ligesom jeg, er gammel humlebækker. Din maleriske fortælling om fuglelivet i Humlebæk Syd er god læsning, og falder naturligt sammen med de mange andre oplevelser mange borgere får når de færdes i området. Jeg vil meget gerne foreslå dig at sende dit indlæg som et læserbrev i UgeNyt eller Frederiksborg Amts Avis. Det er sådanne indlæg vi mangler i den daglige debat om dette og hint.

som du forstår, er jeg meget enig i dine synspunkter, og jeg har igennem Grundejerforeningen for Humlebæk de sidste 16 år arbejdet for, at Humlebæk Syd skal henligge som det grønne område det er i dag. venligst, Carsten Nielsen