Underskriftsindsamling vedr. metodeprojekt - DPU

Respons på metodeprojekt

Efterårssemestret 2016
Generel Pædagogik – Aarhus Universitet

Efter gentagne drøftelser og møder blandt de studerende, er vi blevet enige om at fremføre denne respons på metodeprojektet i efterårssemestret 2016. Dette, fordi der i gruppen er store frustrationer over strukturen samt det manglende udbytte af forløbet.

Formål: Årsagen til, at vi foretager dette skriv, er udelukkende for at gøre Aarhus Universitet opmærksom på holdets frustrationer, således at fremtidige hold kan få bedre oplevelser med deres metodeprojekter, end det har været tilfældet her. Det er vigtigt for holdet at understrege, at dette ikke er en klage, ligeledes at dette skriv ikke bør få konsekvenser for underviserne (som vi alle mener har gjort, hvad de kunne under omstændighederne – derudover vil vi gerne pointere, at holdet generelt er meget tilfredse med underviserne på AU, gennem alle modulerne).

Frustrationer: Holdet har forsøgt at specificere de mest gennemgående frustrationer, således at dette skriv kan fremstå repræsentativt for alle. Dette betyder, at der her ikke er fremført alle argumenter blot dem, der havde flertallets opbakning.

 Forventninger: Underviserne havde forskellige forventninger til det faglige indhold af eksamensopgaven. Der var intet fælles fodslag, nærmere tvært imod: f.eks. var der ikke konsensus omkring omfanget af empirien, der skulle anvendes til eksamen – en underviser sagde, at et enkelt interview var mere end rigeligt, da det var det metodiske, der var det vigtigste. Gangen efter sagde en anden underviser, at opgaven ville fremstå fagligt svag, hvis ikke der var foretaget minimum fem interviews, hvorefter en tredje mente, at tre måtte være passende. Mantraet: ”lyt til din vejleder” har således været svært, eftersom de studerende ikke har haft én specifik vejleder. Ligeledes oplevedes det som, at underviserne (forståeligt nok) trak i hver deres retning i forhold til deres kompetenceområde.

  • Undervisningen: I PFU-forløbet blev de studerende frarådet metodiske overvejelser, fordi det ville metodeprojektet omhandle. Dog eksisterede der ingen reelt undervisning på metodeprojektet overhovedet. Ligeledes var vejledningen opbygget omkring gruppearbejde, således at de studerende kunne vejlede hinanden om ting, de ikke var blevet undervist i eller forstod. Forløbet savnede også kontinuitet, da underviserne ikke kommunikerede indbyrdes, og derfor ikke havde overblik over hvor langt vi var i forløbet eller hvad de andre undervisere have gjort. Dette medførte at næsten alle studerende fravalgte modulet helt, da der var en generel følelse af, at man gik fra modulets workshops mere forvirret og frustreret end da man kom.

  •   Eksamen: Det vurderes af de studerende, at der ikke har været konsensus mellem vejleder og censors forventninger til indholdet af opgaven. Der ses et markant lavere karaktergennemsnit end fra tidligere moduler: PSK: 9,1 / LDC: 8,3 / AP: 8,3 / Metode: 6,3. Der er forståelse for, at Aarhus Universitet er presset udefra (fremdriftsreform mm.), men så må forventningerne tilpasses herefter. Det kan ikke være rimeligt, at de studerende vurderes på ting, de ikke er blevet undervist i. Det samme ses i specialet, hvor arbejdstiden er skåret fra seks til fire måneder, men omfanget forbliver det samme.

    Forslag til forbedringer: Ligesom det var tilfældet med frustrationerne har der på holdet været mange forskellige forslag til forbedringer, men kun fremført dem, som havde flertallets opbakning.

  • Mere specifikke retningslinjer og mål for modulet. Tydelighed omkring forventninger til empiri, både for de studerende og censorer.

  • Reel undervisning i metodeteknikker, inklusiv tekstbearbejdningsmetoder såsom diskursanalyser o.l.

  •   Bedre balance mellem undervisere med kompetencer indenfor henholdsvis kvantitative og kvalitative metoder.

  •   Klare værktøjer de studerende kan bruge i deres arbejdsproces.

 Evt. enkeltvejledning i en eller anden form (hvis ikke reel undervisning er en mulighed, vurderes det, at holdet hellere ville have haft 1⁄2-1 times enevejledning end den totale fællesvejledning til holdet).

Afsluttende ord: Som nævnt har gennemsnit såvel som fremmøde været markant lavere end ved alle andre moduler på studiet. Men dette er desværre ikke det reelle problem, der fylder for holdet – det er den manglende læring. Alle på holdet har haft gode og dårlige oplevelser undervejs på studiet og taget ved lære deraf. Desværre er oplevelsen, at dette modul var en organisatorisk gang rod, som efterlod de studerende med opgaven selv (og nej vi beklager os ikke over at skulle lave noget selv), men når al feedback er sparet væk er der ingen, der ved hvad de gjorde dårligt, ud over, at det, de gjorde, var dårligt, så kommer ingen videre. Dette har efterladt alle med en fornemmelse af, at ”have fået en mavepuster” lige inden specialet. Der er med andre ord en generel fornemmelse af utilstrækkelighed m.h.t. metodiske kompetencer på holdet inden specialeprocessen skal i gang. Det gør det beklageligvis heller ikke bedre, at specialeprocessen lader til at være endnu mere kaotisk, da vi har studerende der har modtaget vejledning siden starten af december og andre, der endnu ikke har fået tildelt vejleder (11. januar).

Med venlig hilsen
Generel Pædagogik - Emdrup og Århus 2015