Underskriftsindsamling for frit uddannelsesvalg

Denne underskriftindsamling er for de studerende, der er og kommer i klemme på grund af fremdriftsreformen. Underskrift indsamlingen er for dem, der ønsker et frit uddannelsesvalg.

Jeg er som mange andre studerende én af dem der ønsker at supplere og søge en anden kandidat end min naturlige overbygning. Der er rigtig mange medstuderende på CBS, som står i samme situation som jeg. 

Lidt baggrund om mig selv: Jeg er lige blevet færdig med min bachelor i international virksomhedskommunikation med spansk på CBS, men ønsker brændende at læse "Multicultural Communication in Organisation" på CBS i stedet. På grund af fremdriftsreformen implementeringer er dette nu ikke længere en mulighed, som det ser ud pt. Man er derfor som studerende og som menneske meget fastlåst i sit fremtidige uddannelsesvalg.

Ydermere er det problematisk, at man automatisk er tilmeldt 60 ECTS point hvert år. Det vil sige, at det bliver obligatorisk at tage omprøven samme år, hvis man dumper. Der kan være forskellige omstændigheder, der gør, at man som studerende ikke altid kan præstere at gennemføre alle fagene.

Jeg opfordrer derfor alle til at underskrive "Underskriftindsamling for frit uddannelsesvalg" og dermed hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring denne problematik.