Underskriftindsamling vedrørende fjernelse af to aggressive hunde

Denne underskriftindsamling har til formål at belyse problemets omfang, hvad angår hundeejeren med to ustyrlige hunde der ofte går løst i Frederikshavn kommune.

Hundene render tit løs på gader og stræder, og skaber stor utryghed for såvel børnefamilier som hundeejere, da hundene ikke holdes under kontrol, ikke er opdraget og jagter både mennesker, dyr, biler og farer ud i trafikken.

Senest blev en lille mops, hvis ene øje ikke stod til at redde, skambidt. Dette er en af mange sørgelige episoder, som der er et utal af og denne type episoder står en stor gruppe borgere i Frederikshavn kommune nu sammen om at komme til livs og har i den forbindelse tilsluttet sig fælleskabet ”damen med de to løse hunde i Frederikshavn kommune” på facebook.

Politiet er kontaktet et utal af gange, uden der bliver fundet en løsning. De meddelelser eksempelvis at de udmærket godt er klar over hvem personen er, men at de ikke kan gøre noget. Vi ønsker, at gøre Frederikshavn til en tryg by at færdes i for alle.