Underskrift til høringssvar angående skolesammenlægning i Mørkhøj

Gladsaxe Kommune foreslår ny skolestruktur for Mørkhøjområdet, hvori Enghavegård Skole og Mørkhøj Skole sammenlægges til én skole på de nuværende to matrikler. Undertegnede på dette høringssvar er forældre til børn på Enghavegård Skole. Vi har modtaget høringsmaterialet, og nogle har deltaget i borgermødet på Mørkhøj Skole d. 18/9. Høringsmaterialet er mangelfuldt, og indeholder ikke en klar og underbygget begrundelse for sammenlægningen. Der er ikke en grundig gennemgang af fordele og ulemper. Efter borgermødet har kommunen d. 5/10 givet skriftlige svar fra Børne- og Kulturforvaltningen på spørgsmål fra borgermødet. Disse svar indeholder heller ikke evidensbaserede svar, men primært såkaldte vurderinger, uden underbyggende fakta for vurderingen. Det skaber en bekymring hos os for, om byrådet er ved at tage en stor beslutning på et ufuldstændigt grundlag.  Formålet med dette høringssvar er at gøre opmærksom på, at der er en stor gruppe forældre, som føler at beslutningen bliver truffet, fordi det er politisk bekvemt i forhold til at fortynde de sociale udfordringer. Vores konklusion er med andre ord, at sammenlægningen udelukkende er politisk motiveret og ikke handler om kvaliteten af undervisningen eller børnenes trivsel. Denne konklusion bygger vi på følgende svagheder i kommunens skønmaleri af sammenlægningen:

To skoler giver et reelt skolevalg og det er en styrke Kommunen angiver i høringsmaterialet, at skoler, der ligger tæt, vil være i intern konkurrence, og at denne konkurrence kan være en ulempe, der fjernes ved en sammenlægning. Vi mener, at de to skoler tilbyder noget forskelligt. Nogle forældre vælger Mørkhøj Skole til, fordi den tilbyder et mindre, mere trygt miljø. Det er der nogen børn, der i høj grad har brug for. Nogle forældre vælger Enghavegård Skole, på grund af skolens ry for at bruge moderne undervisningsformer. Det er en kæmpe styrke for Mørkhøjområdet, at der pt eksisterer et reelt skolevalg. I stedet for at fjerne det, kunne byrådet vælge at satse på at udvikle skolernes forskelligheder. Det kunne måske også dæmme op for flytning til privatskoler, blandt de forældre, der bliver bekymrede for kvaliteten af deres børns skolegang.

Skolepolitisk hokus pokus skaber ikke chancelighed Kommunen angiver i høringsmaterialet og på borgermødet, at Mørkhøj Skole har 18% udsatte børn, mens Enghavegård kun har 9%. Ved en sammenlægning ændres den samlede procentsats til 12%, og der skabes et ”mere differentieret klassefællesskab”, som det kaldes. Det betyder vel, at kommunen vil ”fortynde” sig ud af problemerne. Vi stiller spørgsmål ved, om de enkelte udsatte børn får bedre chancer af at procentsatsen ændrer sig, hvis der ikke gøres tiltag målrettet de udsatte børn (opsøgende arbejde, lektiehjælp, støtte til forældre til udsatte børn mv). Forslaget kan kun læses således, at kommunen ønsker at lærerstaben og eleverne på Enghavegård Skole tager en større del af det sociale ansvar for at hjælpe de socialt udsatte børn. Dette bør kommunen melde klart ud. Den praktiske virkelighed i det kan ikke pakkes ind i ”8 strategiske pejlemærker for fremtidens skole”. Kommunen mangler at forklare, hvordan det øger tryghed, trivsel og faglig læring hos de ikke udsatte børn, og hvorfra Enghavegårds personale skal få de ekstra ressourcer. Det er ikke nødvendigt at gennemføre en svær og omkostningstung skolesammenlægning, for at ændre den sociale balance på Enghavegård Skole, det kan gøres med ændrede skoledistrikter. Men endnu bedre ville være en reel indsats for de børn, der har brug for det.

Økonomien er usikker Det nævnes i høringsmaterialet, at Mørkhøj Skole ikke har en robust økonomi, men også at skolen er på rette vej. Det nævnes også, at Enghavegård Skole har en robust økonomi, og at en kommende sammenlagt skole vil få en robust økonomi. Samtidig forventer kommunen ifølge høringsmaterialet, at der samlet set vil gå færre ressourcer til ikke undervisningsrelateret drift. En sådan forventning må komme fra aktuelle beregninger. Vi vil også gerne vide, hvordan en eventuel sammenlægning vil påvirke Enghavegårds økonomi. I svarmaterialet fra Børne- og Kulturforvaltningen af 5/10 fremgår, at der ikke er afsat ekstra midler i forhold til en eventuel sammenlægning. Det er virkelig bekymrende, at kommunen tror det er omkostningsfrit at gennemføre en så stor sammenlægning. Det nævnes specifikt i høringsmaterialet at kommunen forventer, at der frigives midler direkte til undervisningen. Der er mange ”andre” omkostninger ved en sammenlægning: øget arbejdspres på ledelse og lærere, ekstra møder, indkøringsuro, utrygge børn, flugt til privatskoler, lærere og pædagoger der forlader skolen, kulturændringer, traditionsændringer mv. Det skal være forankret i beregninger, ikke formodninger, at den forventede økonomi rent faktisk er realiserbar.

Stor uklarhed om de praktiske konsekvenser Kommunen beskriver sammenlægningen som uproblematisk, fordi der kun er fem hundrede meter mellem de to matrikler. Men i praksis fremlægger kommunen ingen forklaringer på, hvordan man forestiller sig, at hverdagen skal fungere på de to matrikler. Skoleledelsen kan kun befinde sig på én matrikel, og det vil på trods af gode intentioner altid give vanskeligheder. Én matrikel vil være den rigtige skole, den anden et anneks. Hvis lærerne skal vikardække og undervise på begge matrikler, vil det give 10-15 minutters transport, hver vej. Det lyder måske ikke af meget, men der er ikke luft i lærernes arbejdsskema til det. Den tid vil gå fra enten forberedelse eller undervisning. Derudover kan man aldrig opnå samme tilknytning og forankring til to fysisk adskilte skoler. Det vil gå ud over loyaliteten, og det vil sandsynligvis på den baggrund blive sværere at fastholde lærerkræfterne – hvilket vil nedsætte trivsel, tryghed, faglig læring. Man skulle ellers tro, at det var relativt nemt at blive konkret om de praktiske konsekvenser. Gladsaxe Kommune har trods alt inden for de seneste år gennemført hele tre skolesammenlægninger: Marienlyst og Høje Gladsaxe blev til Grønnemose. Egegård Skole og Gladsaxe Skole blev til Gladsaxe Skole. Bagsværd Skole og Søndergård Skole blev til Bagsværd Skole. Men i høringsmaterialet står der intet om erfaringerne fra disse sammenlægninger, selvom man skulle tro, at der er masser af konkrete læringspunkter, som kunne bruges til at berolige børn, forældre og lærere, og til at forudse hvor de største udfordringer gemmer sig. I svarmaterialet fra Børne- og Kulturforvaltningen fra 5/10 fremgår, at det er vigtigt at indhente erfaringer fra tidligere sammenlægninger i Gladsaxe og erfaringer fra andre kommuner, f.eks. Herlev. Det er yderst bekymrende, at man ikke på et langt tidligere tidspunkt i planlægningen har indhentet disse erfaringer.

Skolekultur tager mange år at bygge op, få år at ødelægge Enghavegård har en stærk skolekultur, med gamle traditioner, som både børn og personale føler sig forankret i. Sandsynligvis har Mørkhøj Skole det samme. At arbejde med kultur og traditioner – nedbryde dem, opbygge nye – er et svært og meget langsigtet arbejde. Kommunen skal virkelig være sikre på, at skolesammenlægningen fører til noget godt, for at sende skolerne ud i dette arbejde.

Børn, forældre og lærere er utrygge Alt i alt giver ovenstående anledning til stor utryghed, ikke mindst blandt børnene, som stiller mange spørgsmål, især: ”må jeg så ikke gå i min klasse mere?”. De større elever og deres forældre kan med rette blive bekymrede for deres afgangseksamener. Her hjælper det ikke at svare med kommunens ”8 strategiske pejlemærker for fremtidens skole”. Kommunen har stadig ansvar for de nuværende elever på skolerne, og har ikke fortalt, hvordan de vil hjælpe de elever, der aktuelt går på skolen, gennem de første svære år. Blandt forældre og lærere giver den hast, hvormed processen finder sted, anledning til utryghed og bekymring. Det har aldrig været en god ide, at ”asfaltere mens man kører”, når man arbejder med kultur, børn og læring. Kommunen har allerede trukket sine lærere igennem mange reformer og omstruktureringer i de seneste år. Både i kraft af skolereformen og i kraft af omfattende initiativer som ”synlig læring”. Hvis lærerne nu også skal igennem en sammenlægning, hvornår skal de så koncentrere sig om at lave god undervisning for børnene i fremtidens skole?

Til afslutning vil vi gerne bemærke, at vi stiller os yderst undrende over, at Gladsaxes politikere stiller et forslag i høring på så mangelfuldt et grundlag, som høringsmaterialet er. Der mangler opsamling af erfaringer fra tidligere skolesammenlægninger, de forventede konsekvenser for tryghed, trivsel og faglighed på skolerne, økonomien i sammenlægningsprocessen og i den sammenlagte skole, samt hvordan kommunen tager hånd om de nuværende elever og lærere.

Vi håber, at Gladsaxes politikere er bedre informeret end forældre, elever og lærere fra de berørte skoler.