Til kamp for Køge!

Klimaforandringerne er ikke længere til at tage fejl af. De ses i vejrforholdene. De ses i isen, der smelter på Grønland. De ses i Cape Town, hvis risiko for at mangle vand har udgjort en reel trussel. 

I DSU Køge mener vi, at kommunen skal tage ansvar for, at Køge bliver mere klimavenlig. Alle former for omstilling til en bæredygtigere hverdag må starte et sted, og dette sted kunne passende være i kommunen. Det er i kommunen, at borgernes hverdag er, og det giver derfor god mening, at denne skaber forudsætningerne for, at borgerne kan træffe bæredygtige valg. 

Derfor foreslår DSU Køge: 

I DSU Køge ønsker vi én kødfri dag om ugen på alle kommunens institutioner for at mindske CO2 udslippet i kommunen og fremme sundheden blandt vores unge og ældre.

I DSU Køge ønsker vi, at kommunen sikrer muligheden for affaldssortering af bioaffald for alle husstande, fordi genanvendelse af bioaffald bliver til biogas og gødning, og dermed udnytter de allerede eksisterende ressourcer.

I DSU Køge ønsker, vi at kommunen skifter til LED-pærer i alle dens institutioner, fordi LED-pærer udnytter strømmen bedre og billigere. LED-pærer bruger faktisk 25 % mindre strøm end klassiske sparepærer.

 

Følg DSU Køges kampagne på Facebook: https://www.facebook.com/DSUKoge/


Caroline Nielsen, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Køge    Kontakt forfatteren af dette andragende