Stop HF & VUC byggeriet ved Svingelport

Hvis Helsingør Kommune siger ja til det planlagte HF & VUC byggeri ved Svingelport, vil det for altid smadre bybilledet. Ikke blot betyder det nedrivning af den bevaringsværdige brandstation. Det vil smadre hele det bynære miljø - ikke bare i Svingelport, men langt op ad Sdr. Strandvej, hvor de ialt 4 blokke vil placere sig som en visuel barriere og totalt vil lukke af for såvel ind- som udsyn langs kystlinjen.

Om byggeriet bliver på 3 eller 4 etager er fuldstændig ligegyldigt. Der er ikke plads til at presse et kompleks på 3.400 kvadratmeter ind på dette areal. Desuden vil det betyde et trafikalt kaos, hvis 700 elever plus lærere skal færdes til og fra området, der befinder sig vis-a-vis et af Helsingørs travleste trafikknudepunkter, lige som etablering af parkeringsfaciliteter bliver en udfordring ud over det sædvanlige.

Støt underskriftsindsamlingen mod dette forrykte projekt. Der findes alternativer....!

Og husk at dele på Facebook...!

Med venlig hilsen

Henrik Malmgreen

 

Screen_Shot_2017-02-25_at_22.13_.48_.png