Støtte til Susan Hansen.

https://viborg-folkeblad.dk/viborg/Susan-blev-handicappet-og-blind-da-hun-blev-opereret-i-hjernen-nu-mister-hun-de-haender-der-holder-hende-oppe/artikel/392192

Da Susan Hansen blev opereret for en tumor i hjernen, blev hun både blind og fysisk handicappet. Nu tvinger kommunen hende til at opsige sine faste hjælpere. Hos Dansk Blindesamfund er man målløse. Foreningen frygter, at den 48-årige kvinde snart vil miste evnen til at være mor - og lysten til at leve.
Viborg: I Dansk Blindesamfund er man i chok.

Det samme er man i en lille førstesalslejlighed i Houlkær.

Her bor den blinde og handicappede Susan Hansen, som ved udgangen af oktober skal vinke farvel til sine to faste personlige hjælpere.

Trods indsigelser og en stor indsats fra Dansk Blindesamfund fastholder Viborg Kommune sin beslutning. En beslutning, som betyder, at den 48-årige kvinde om halvanden måned skal vænne sig til et nyt og langt mere kompliceret liv.

Foreningen har anket beslutningen, men Viborg Kommune har fået medhold hos Ankestyrelsen. Beslutningen er dermed endelig.

Hun har (...) total blindhed, spastisk lammelse, ataksi samt mentalt-kognitive skader ifa nedsat hukommelse, indlæring og evne til problemløsning samt vanskeligheder ved at formulere sig. Hun træner fortsat ugentligt hos fysioterapeut, hvilket bidager til vedligeholdelse af det fysiske funktionsniveau (...). Psykisk er Susan særligt sårbar. Hun er i medicinsk behandling for depression (...). Efter skilsmisse i 2013 fik hun stemmehøring, når hun er alene.
Susan Hansens læge i en udtalelse fra den 26. maj 2018.
Når Susan skal rundt i sin lejlighed støtter hun sig op ad væggene eller kravler rundt for ikke at falde.
Når Susan skal rundt i sin lejlighed støtter hun sig op ad væggene eller kravler rundt for ikke at falde.
Bange
Susan Hansen er førtidspensionist og mistede både sit syn og sin balanceevne, da hun for 11 år siden blev opereret for en tumor i hjernen. Hos Dansk Blindesamfund er man forarget og chokeret over både sagsbehandlingen, afgørelsen og behandlingen af den enlige kvinde, hvis livskvalitet i foreningens øjne afhænger af den hjælp, hun har fået siden 2013.

Vi har besøgt den 48-årige, som siddende i sin sofa stirrer blindt ud i rummet.

Hvis hun stadig kunne se, så ville hendes blik ramme de billeder, som på væggen over for hende fortæller om et liv, der var.

I glas og ramme står hun i en 13 år yngre udgave smilende og glad i fine kjoler, omgivet af venner, af sin mand eller med sin dengang nyfødte datter på armen.

I dag bor Susan Hansen alene i sin lejlighed, og hun er totalt afhængig af sine to faste personlige hjælpere.

Hjælpere, som Viborg Kommune har frataget hende fra den 31. oktober i år.

- Jeg er ked af det. Jeg er bange. Jeg kan ikke lave noget uden hjælpere, siger Susan Hansen på et svært forståeligt dansk.

Før sin hjerneoperation var livet et helt andet for den nu 48-årige.
Før sin hjerneoperation var livet et helt andet for den nu 48-årige.
Traumatisk forløb
Den 48-årige er blind, fysisk handicappet og også mentalt skadet, efter at hun i 2007 blev opereret for en tumor i hjernen.

Hun er født i Indonesien, men kom til Danmark i 2004 efter seks års ophold i Canada. Hun blev gift og fødte to år senere en datter.

Et år senere blev hele livet vendt på hovedet, og først i 2009 blev hendes intensive rehabilitering afsluttet. Konklusionen var, at hun ikke kunne genvinde flere evner, men blot vedligeholde og træne dem, hun havde tilbage.

De varige handicap og funktionsnedsættelser er - udover blindhed - spastisk lammelse, ataksi (hjerneskadekoordination) og kognitive vanskeligheder. Derudover er hun blevet behandlet for angst og depression som følge af det traumatiske forløb.

Nu risikerer hun - ifølge Dansk Blindesamfund og en ny udtalelse fra egen læge - både at miste de evner, hun har, og igen at få psykiske problemer, såfremt det liv, som hun via ihærdighed og stædighed har fået opbygget, forandres til det ringere.

Lokalformand for Dansk Blindesamfund Thorben Koed Thomsen er i sjælden grad rystet over, at Susan Hansen mister sin BPA-ordning og kalder det for direkte ondt.
Og det vil ifølge Dansk Blindesamfund uden tvivl ske, når kommunens beslutning bliver en realitet.

Sagen har vakt så stor furore, at Dansk Blindesamfunds øverste ledelse er blevet orienteret om den.

Udover socialrådgivere fra foreningen har også Thorben Koed Thomsen involveret sig. Han er selv uddannet socialrådgiver og lokalformand i Dansk Blindesamfund.

- Det her er noget af det grelleste, jeg indtil nu har set. Jeg forstår ikke afgørelsen. Jeg plejer ikke at tale i følelser, for det tjener ikke noget, men det her er en ... Det her er en ond afgørelse, siger Thorben Koed Thomsen.

Susan Hansen er "bange" siger hun. Da dansk ikke er hendes modersmål, og hun har pådraget sig en række handicaps, er hun svær at forstå, når ikke man har lært hende at kende, som eksempelvis de to personlige assistenter har.

Viborg Kommune har i årets budget brugt 5,9 millioner kroner mindre end forudset på BPA-ordningen, Borgerstyret Personlig Assistance.

Dermed har man levet op til politikernes mål.

Det er denne BPA-ordning, som Susan Hansen fratages.

"Hvis du har mange penge, kan du købe dig en butler," fik hun at vide af en socialrådgiver, da hun under et af møderne med kommunen påpegede, at hun ikke ønskede at tilbyde sin 13-årige datter den mad, som leveres af den kommunale madordning.

Det var det forrige social- og arbejdsmarkedsudvalg, som valgte at nikke ja, da den nu afgåede socialchef Claus Fjeldgaard foreslog, at hans forvaltning skulle gennemgå samtlige BPA-sager i kommunen.

Man begyndte at "stramme op" på nogle af dem, som det blev formuleret.

Det var i en tid, hvor man skulle spare 27 millioner kroner på budgettet.

- I forhold til selve ordningen er vi enige i den linje, der hedder, at hvis man kan klare sig uden ordningen, så skal man heller ikke være omfattet af den. Vi har færre ressourcer, og derfor skal vi bruge dem på dem med det største behov, lød det blandt andet fra formanden for udvalget, Søren Gytz Olesen (SF) over for folkebladet i 2016, da udvalget vedtog beslutningen.

På det tidspunkt var der i kommunen cirka 40 personer med i ordningen, som koster cirka en million kroner om året per borger.

Susan Hansen i et lykkeligt øjeblik med sin datter, som hun nu har besøg af hver anden weekend og om onsdagen.
Susan Hansen i et lykkeligt øjeblik med sin datter, som hun nu har besøg af hver anden weekend og om onsdagen.

Susan Hansen har 39 timer om ugen samt årligt 431 vågne og 288 rådighedstimer til brug under ferie og weekendbesøg.

Om tirsdagen har Susan ingen hjælpere på besøg.

Det er hendes hjemmedag, hvor hun ligger på sofaen og lever af chokolade og youghurt. Når hun skal rundt i sit hjem, så støtter hun sig op ad væggene eller kravler rundt.

Hendes balance forhindrer hende i at gå.

Som erstatning for BPA-ordningen vil Viborg Kommune tilbyde hende hjælp fra hjemmeplejen. Både i hjemmet og i forhold til transport.

- Rengøring ydes fra én afdeling, pleje fra en anden. Hertil kommer den socialpædagogiske støtte og den ledsager, som man kan få efter en anden bestemmelse. Det vil uden tvivl betyde, at mange forskellige ansatte vil have deres gang her i huset, advarer Koed Thomsen.

Svær at forstå
Dette påpeges også over for for kommunen i de sagsakter, som folkebladet har fået indsigt i.

Susan Hansen kan ikke se noget som helst, og samtidig har hun vanskeligt ved at formulere sig.

Hendes nuværende to hjælpere har brugt tid på at lære at forstå, hvad hun siger. Det kan et helt hold kommunalt ansatte hjemmehjælpere, som skal arbejde effektivt, ikke nå på samme vis.

- Ankestyrelsen giver en række pålæg til kommunen, men det er pålæg, hvor kommunen skønsmæssigt kan vurdere, hvor meget eller hvor lidt den vil give. Hvis kommunen vil leve op til det, som Ankestyrelsen har skrevet - og hvis den gør, som den bør - så vil den nye ordning blive langt dyrere - og stadig ringere - end den ordning, som har tjent Susan godt i de fem år, hun har haft den, siger Thorben Koed Thomsen, og fortsætter:

- Jeg er meget bekymret, for begrebet "fornødent" kan i Viborg Kommunes tilfælde kun gøre en betænkelig, når man ser på, hvor meget socialpædagogisk støtte der gives på andre områder.

Spørgsmål.
Tilbage står Dansk Blindesamfund på vegne af Susan Hansen med en lang række spørgsmål:

Hvad er det, der har ændret sig, siden Susan Hansens BPA-ordning nu fjernes? Hendes tilstand er uden håb om forbedring, og hendes behov for hjælp er hverken fysisk eller psykisk blevet mindre?

Og kan det være rigtigt, at hun som konsekvens af den fjernede ordning opfordres til undgå strømpebukser og tøj med lynlåse og knapper?

Uden en hjælper kan hun ikke tage den slags på.

Kan det være rigtigt, at hun må acceptere, at hun ikke fremover kan regne med at kunne lægge make up, tørre hår, frisere sig, tage neglelak på eller lignende?

Disse behov "tæller" åbenbart ikke, for det er ikke en del af serviceniveauet.

Kommunen mener også, at hun kan få en rollator.

Hvordan man skal kunne bruge den og en blindestok samtidig? spørger foreningen.

Susan Hansen har også fået frataget sin støtte til bil. I stedet skal hun bruge en taxa efter den kommunale kørselsordning.

Hvordan hun som blind skal kunne holde styr på kvitteringer og dermed få refunderet sine udlæg?

Indkøb kan Susan Hansen heller ikke klare selv. Hun er totalt blind og kan hverken se, hvad hun har, og hvad hun mangler. På grund af hendes talevanskeligheder vil hun heller ikke kunne afgive sin ordre telefonisk, anfører foreningen.

Man har ikke kunnet få andre løsningsforslag, end at hun - og datteren - må leve af mad fra kommunen.

Tilbagefald.
Ifølge Dansk Blindesamfund, som har ageret bisidder for Susan Hansen, så har BPA-ordningen givet Susan Hansen en rolig og struktureret hverdag med indhold - og med mulighed for at genopbygge et godt og værdifuldt samvær med datteren, som bor det meste af tiden hos sin far, fra hvem Susan Hansen blev skilt i kølvandet på det langvarige sygdomsforløb.

Det er BPA-ordningen, som sikrer, at hun er tryg ved at være alene - og alene sammen med sin 13-årige datter - fordi den betyder, at der er styr på mad og andre fornødenheder.

Dansk Blindesamfund frygter, at Susan Hansen som konsekvens af forringelserne vil blive inaktiv og utryg og i sidste ende være i fare for at miste livslysten. I løbet af kort tid vil hun blive plejepatient, forudser man videre.

En lægeerklæring fortæller tydeligt, at hvis Susan Hansen bliver inaktiv, vil hun risikere at miste sit nuværende fysiske og kognitive funktionsniveau. Der står videre, at man med rette kan frygte, at hun får et tilbagefald psykisk og igen rammes af depression eller angst.

Hos Viborg Kommune har Ulrik Johansen, som sidste år blev ansat som socialchef, læst artiklen, og selvom han ikke kan udtale sig i den konkrete sag, siger han følgende:

- Jeg kan sagtens forstå, at det må opleves som en stor serviceforringelse for en borger at få frataget en personlig assistance, vedkommende har haft. Han afviser desuden, at udtalelsen om en butler skulle stamme fra Viborg Kommune, som Dansk Blindesamfund altså påstår.

Torben Lyneborg Eriksen    Kontakt forfatteren af dette andragende