Stop Visum Diskrimineringen for folk med Pakistansk oprindelse

Stop_Visum_Diskrimineringen_for_folk_med_Pakistansk_oprindelse.jpgStop Visum Diskrimineringen for folk med Pakistansk oprindelse

Personer med Pakistansk oprindelse der indvandrede til dette land for snart 50 år siden, har været med til som hårdtarbejdende arbejdskraft at opbygge dette velfærdssamfund, vi bidrager i alle henseender positivt, som aktive medborgere og aktive på arbejdsmarkedet, på alle stillings niveauer. Pakistan som land er inde i en rivende økonomisk udvikling, og Danmark er en del af denne udvikling. Firmaer som FL Schmidt, Vestas, Arla og andre store danske firmaer har opnået gode lukrative kontrakter i Pakistan, hvor mange andre markeder har være vigende har udviklingen i Pakistan gjort at markedet har været optimalt. Store virksomheder fra fødevareindustrien og energisektoren er på vej til Pakistan. Så alt i alt er forholdet imellem Pakistan og Danmark særdeles positivt for tiden, med god udveksling og god økonomisk gevinst for begge lande.

Hvad er så den saglige og dokumenterede grund til at man sætter Pakistan i hovedgruppe 5, og dermed behandler næsten 40.000 med Pakistansk oprindelse så ringe, at vi pr de facto, ikke kan få familie besøg, forretnings besøg og ej heller kulturel udveksling.

Dette er blot endnu et søm på den kiste, hvor usaglig diskrimination og forskels behandling er dagligdagen. Hvis begrundelsen er at en håndfuld visum ansøgere ikke kan finde ud af at overholde deres visum datoer, så straf dem, og lad det ikke systematisk og de facto gå ud over 40.000 med Pakistansk oprindelse.

Vores børn, vil også gerne kunne have deres bedsteforældre på besøg, vores børn vil også have mulighed for at deres onkler, tanter deltager i deres bryllupper m.m. Vi vil også have mulighed for at kunne indbyde en Pakistanks musik gruppe til festivitas og vise fantastiske Danmark frem. Danmark er også vores land og denne handling afskærer os fra et familieliv hvor vi har kontakt til Pakistan.

Alle organisationer med Pakistansk oprindelse, samt samarbejdspartnere er nu gået sammen for at få omstødt denne degradering til gruppe 5. Gruppe 4 var hårdt nok i sig selv, men gruppe 5, giver ikke nogen mening og er ikke sagligt, faktuelt eller statistisk begrundet, og bør ændres til gruppe 3.

Nedenfor er listet info om dette fra Ny i Danmark's hjemmside:

Hovedgrupper af visumpligtige tredjelande og regioner
Visumpligtige lande og regioner er inddelt i 5 hovedgrupper.

Hovedgrupperne er fastlagt på baggrund af en generel vurdering af risikoen for, at udlændinge fra de oplistede lande eller regioner ikke har til hensigt at forlade Schengenlandene inden visummets udløb.

Hovedgruppe 5 omfatter lande og regioner, hvis statsborgere vurderes at udgøre en særligt høj risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder.

Der meddeles som udgangspunkt kun visum til statsborgere i hovedgruppe 5 i ekstraordinære situationer, f.eks. i tilfælde af et herboende nært familiemedlems livstruende sygdom eller dødsfald. Der meddeles som udgangspunkt ikke visum til forretningsbesøg og kulturelle og videnskabelige besøg.

Hovedgruppe 5:
Afghanistan
Pakistan
Eritrea
Somalia
Irak
Syrien


Stop Visum Diskrimineringen    Kontakt forfatteren af dette andragende