Stop vindmøller ved Saaby Sand og Kirke Saaby

STORE VINDMØLLER MELLEM SÅBY SAND OG ABBETVED.

Underskriftsindsamling – se kortet og skriv under at de ikke skal opstilles i område 9, 10 og 21.

Lejre kommune har udnævnt 24 områder hvori man kan
rejse de 10 store vindmøller man planlægger at rejse i de næste par år. Deriblandt
har de udnævnt område 10, som strækker sig mellem Skullerupholm,
Saaby Sand og Abbetved strækkende sig rundt om Abbetved kun ca. 900 meter fra Kirke Såby og område 21 vest for Fuglevang kun ca. 600 meter fra Kirke Såby (se kort).

 

http://farm9.staticflickr.com/8229/8554561575_af5f704b27_c.jpg

(Klik på billedet for at gøre det større)

Ud af de 24 områder skal kommunen inden sommerferien
udnævne 4-6 områder de vil arbejde videre med. Øverst på listen over
screeningskriterier for udpegning af relevante områder er ”Lodsejerinteresse i
rejsning af vindmøller”. Derfor er det meget vigtigt at områdets beboere
modsætter sig opstilling af møller hvis de ikke er interesserede. Der har
allerede været en for-høring i sommeren 2012, hvor ingen kommentarer kom ind
angående område 10 så nu er det på høje tid at handle.

Afstanden fra område 10 til Kirke Såby er under 1 km.
F.eks. ligger dele af Fuglevang kun ca. 950 meter fra området hvor kæmpevindmøllerne
vil være mellem 120 og 125 meter høje hvilket er ca. dobbelt så højt som de
eksisterende møller som står ca. 1½ km nord-øst for Kirke Såby. Kæmpevindmøller
kan genere med lavfrekvent støj op til 3½ km væk. Se venligst nedenstående link til en
videnskablig artikel om støj generer fra mega vindmøller:

 

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/generer-vindmoller-mennesker-og-dyr

 

Underskriv venligst denne protest mod vindmøller i
område 10 øst for Kirke Såby og område 21 vest for Kirke Såby (se kortet) hvis I ikke ønsker møllerne. Hvis I er
flere i husstanden (som er over 18 år) må i meget gerne alle underskrive.

Send gerne dette link videre til andre som kunne have
interesse i at underskrive denne protest mod kæmpevindmøller øst og vest for Kirke Såby
(område 9, 10 og 21).

 


Alan Lemming / Jesper Riis    Kontakt forfatteren af dette andragende