Stop tvangsfordeling af landets gymnasieelever

Kan det passe at de unge mennesker, som gerne vil på deres lokale gymnasium efter folkeskolen ikke kan få plads, når de bor tæt på?

Kender du et ungt menneske, der ville være villig til at bruge en times transport til et gymnasium, som ikke var en prioritet for det unge menneske?

Kan det passe at forældrenes indkomst skal være afgørende for om den unge får en plads på det lokale gymnasium?

Det er det, vores regering har besluttet skal ske fra sommeren 2023, når gymnasierne bliver inddelt i fordelingszoner og afstandszoner rundt omkring i landet.

For gymnasier i fordelingszoner, er der lavet en beregning for hvordan forældreindkomst sammensætningen skal være fremover, efter lav-, mellem- og høj indkomst. Er der for mange elever i de forskellige puljer, skal alle ansøgere i hver pulje ud i en lodtrækning om hvem, der kommer med i puljen og får en plads på gymnasiet. Vinder man ikke en plads i lodtrækningen, vil man få en plads på et af de øvrige gymnasier i zonen. Dette uanset, at en af de andre indkomstpuljer ikke er fyldt helt op. Lodtrækning er måske oftest tænkt som et fair begreb, men i denne sammenhæng, er det et ungt menneskes fremtid og skæbne, det drejer sig om.

En anden uigennemtænkt faktor er transporten. Nogle zoner er lavet uden hensyntagen til hvordan den offentlige transport er mellem de forskellige gymnasier. For de unge mennesker vil det få en stor indgriben i deres liv at skulle bruge lang tid på transport, når der også skal være plads til sports aktiviteter, et socialt liv, fritidsjob og ikke mindst de afleveringer og projekter der er, som del af studiet.

De nuværende forslag til zoner er sat for at blande velfungerende gymnasier med gymnasier, der kæmper for at få et optag af elever, fordi man vil sikre en mere ligelig fordeling. Det betyder at velfungerende gymnasier skal løfte byrden for dem der er underansøgt Man bør i stedet kigge på, om der skal lukkes nogle af de gymnasier, der har det svært, også med tanke på de faldende ungdomsårgange man forventer indtil 2030.

Beregninger viser, at administrationen af aftalen vil koste 186 millioner kroner. De mange penge man vil brug på at udarbejde algoritmer til udregning af indkomstpuljer, administration mm. Kan i stedet bruges på at opgradere de gymnasier, der kæmper med at optage elever.

Denne politiske beslutning kommer til at tage en del unge mennesker og deres forældre, som gidsler i hvad der skulle have været en god start på uddannelseslivet, og på et tidspunkt i de unges liv, hvor de for første gang har mulighed for selv at vælge en uddannelsesretning. Den mulighed tages nu fra dem med uanede konsekvenser for deres fremtid.

Ofte er det sådan med disse politiske beslutninger, at det først er når de rammer virkeligheden, at det går op for alle, at det ikke fungerer. Derfor skal der gøres noget nu, inden det er for sent.

Vores unge mennesker skal ikke ende i dette tvangsmareridt.

Med denne underskrift indsamling håber jeg, at gøre vores regering opmærksom på at denne aftale er en ommer. Hjælp de unge mennesker og skriv under her…

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Charlotte Borgstrøm tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Bemærk venligst at du ikke kan bekræfte din underskrift ved at svare på denne meddelelse.




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...