NEJ TAK til børsnoteringen af DONG Energy

Der er fortsat ubesvarede spørgsmål i handlen af DONG Energy aktier, som der burde være blevet besvaret.

Beslutningen om at godkende tilbuddene fra investorerne, herunder den meget omdiskuterede Goldman Sachs, hviler på et sagsakt, som finansudvalget har fået omdelt. Derudover er det partiernes finansordfører blevet tilbudt begrænset tid til at gennemgå de over 200 sider kontrakten består af - på Engelsk.

Dybest set er handlen derfor godkent mere på et spørgsmål om tillid til finansministeriets arbejde end på faktuel viden om selve aftalens indhold. Altså IKKE fuldt kendskab til aftalen og IKKE af hele folketinget - men KUN af finansudvalgets medlemmer i form af et kort oversat resume.

Det lader en del tilbage at kalde det for en demokratisk proces eller for et repræsentativt demokrati, der lytter til den folkelige mening og modstand.

Derfor starter jeg denne underskriftsindsamling, for at vi frem mod næste valg kan få en bredere debat i valgkampen samt at hvert eneste parti der stiller op giver et klart JA eller NEJ til at stoppe børsnoteringen af DONG Energy.

Stoppes børsnoteringen af DONG Energy, så vil det indledningsvis forhindre et eventuelt værditab for det danske samfund, idet DONG Energys værdi er stærkt diskutabel. Samtidigt vil det nok medføre at enkelte investorer vil miste interessen for den nuværende investeringsstruktur og ligeledes give os en medindflydelse på hvor mange millioner DONGs ledende chefer må tjene på børsnoteringen.

Da Danmark i sin tid satte TDC til salg, der mistede det danske samfund en vigtig del af sin infrastruktur og et beløb på opimod 50 milliarder og tidligere politiker Henning Dyremose scorede en meget stor milliongevinst som direktør for TDC.

Vi skal nødig løbe en risiko for at en sådan situation opstår igen, uanset hvor utilsigede og tilfældig den måtte være.

Det bør være muligt med stop for børsnoteringen at ændre på grundlaget for DONG Energy, så det fremadrettet kunne sikre alles interesse. Det kan f.eks. gøres ved at droppe udenlandske investorer, udbyde det på folkeaktier, dele DONG op i selskab for danske aktiviteter og et selskab for udenlandske aktiviteter.

Der er mange alternativer, også nogle som kan være med til at bibeholde interessen for alle eller nogle af investorerne f.eks. ved at tilbyde dem favorable vilkår på aktier i en ny selskabsstruktur - alt bør være i spil, så danskerne får medindflydelse og DONG Energy Danmark forbliver 100% dansk ejet. De udenlandske aktiviteter bør jo heller ikke finansieres af danske skattekroner eller via et statsselskab være med til at udøve konkurrenceforvridende virksomhed.

Vil du være med til den fortsatte støtte af "DONG alternativet", så skriv under her og DEL underskriftsindsamlingen med dit netværk.

DONG Energy er fælles eje og burde også være omfattet af den ukrænkelige ejendomsret.

Tak for ordet,
Claus Jansson
Initiativtager til "STOP børsnoteringen af DONG Energy"