Springhal skal bruges til spring i Søndersø-hallen

Underskriftsindsamling - mere fair fordeling af haltiderne i springhallen

Med min underskrift nedenfor protesterer jeg hermed mod den af Furesø Kommune foretagne fordeling af haltider i hal 3 – Springhallen – i Søndersø Idrætscenter sæson 2017/18. 

Den foretagne fordeling, hvor Værløse Gymnastik ikke får adgang til springfaciliteterne om tirsdagen i tidsrummet fra kl. 16-22 betyder, at mindst 150 springgymnaster berøres.

Foreningen har desuden ventelister til samtlige springhold, selvom antallet af gymnaster på holdene gentagende gange er hævet.

Furesø Kommune opfordres hermed til omgående at omgøre beslutningen, således at den bliver i overensstemmelse med Lokalefordelingsplanen, som foreskriver, at ”Hold, der gør aktivt brug af springanlægget har 1. prioritet.” Ud over dette bør Furesø Kommune naturligvis ved sin fordeling kigge på, hvordan flest mulige børn og unge får adgang til at benytte de til springgymnastik opsatte faste faciliteter. 

logo_værløse_gym.png