Giv Snowden Asyl i Danmark

Snart skal folketinget stemme om Uffe Elbæks (tidl. Kulturminister) og Enhedslistens lovforslag der vil give NSA-whistlebloweren Edward Snowden politisk asyl/opholdstilladelse i Danmark. (link: http://politiken.dk/indland/politik/ECE2207001/elbaek-folketinget-skal-stemme-om-asyl-til-snowden/ - selve lovforslaget er her)

 

Edward Snowden har i samarbejde med journalister fra anerkendte medier rundt om i verden, afsløret at NSA og deres samarbejdspartnere i en lang række lande i årevis ulovligt har spioneret mod stort set alle tænkelige og utænkelige mål - ligefra statsledere i Tyskland, Brasilien, Mexico m.fl. til organisationer som UNICEF, EU, FN m.fl. til industrivirksomheder og teleselskaber.

Samtidig har de igangsat et globalt overvågningsmaskineri som ganske simpelt har til formål at suge alle ganske almindelige menneskers daglige kommunikation op i et gigantisk net, hvor det kan gemmes, filtreres og analyseres.

Her i Danmark, kunne Dagbladet Information afsløre, at også klimatopmødet "COP 15" i København var mål for amerikansk overvågning. (link: http://www.information.dk/486285)

Alt dette (og meget mere) er foregået i den dybeste hemmelighed, uden nogen former for demokratisk kontrol. De ansvarlige embedsmænd og politikere går stadig frit omkring, mens Edward Snowden sidder i ufrivilligt eksil i Rusland - ikke ligefrem borgerrettighedernes højborg.

 

Edward Snowden er årsagen til at efterretningstjenesterne i USA (og andre steder) endelig er tvunget til at fremføre deres argumenter åbent og offentligt (som det bør foregå i et demokratisk samfund) så borgerne selv kan tage stilling til, om masseovervågning af uskyldige mennesker og undergravning af sikkerheden på internettet virkelig er noget vi som samfund ønsker skal finde sted.

Resultatet vil blive at vi som demokratiske retssamfund bliver styrket; at sikkerheden på nettet bliver bedre end den har været før - og at selv efterretningstjenester må lære, at de skal stå til ansvar for offentligheden. Det ER jo os de arbejder for - ikke omvendt.

Som det ser ud nu vil Edward Snowden, hvis han vender hjem til USA,  blive udsat for en parodi på en retssag, hvori han - fordi han er anklaget under The Espionage Act fra 1916 - er frataget muligheden for at forsvare sig med henvisning til sine motiver (at han handlede i offentlighedes - og den amerikanske forfatnings - interesse) eller med henvisning til, at ikke et eneste menneske har lidt skade på grund af afsløringerne.
Dommen vil uden tvivl lyde på årtier og atter årtier i fængsel (Chelsea Manning blev for nyligt idømt 35 års fængsel, for at have lækket dokumenter der var hemmelighedsstemplet på et meget lavere niveau). (Link)

Dette kan lovforslaget fra Elbæk og Enhedslisten lave om på. Nu.

Edward Snowden bør have asyl/opholdstilladelse i Vesten - ikke i Rusland. Danmark kunne genvinde en stor del af vores tabte internationale anerkendelse ved at vise, at her er det principper, menneskerettigheder, retfærdighed der er vigtigt; ikke politiske rævekager, janteloven, snævre amerikanske interesser eller vores statsministers fremtidige karrieremuligheder.

Både Amnesty International og Human Rigths Watch anbefaler give Snowden asyl.
Lad os give ham det. Her. Nu.

Lad os for en gangs skyld vise, at vi rent faktisk kan gøre det rigtige - også selvom vi er små.

Skriv under nu - og husk de danske folketingspolitikere på hvem det egentlig er de repræsenterer.

PS: Her en liste over danske folketingsmedlemmer på Twitter:  https://twitter.com/ernstpoulsen/folketingsmedlemmer-mf/members - hvis du også er på Twitter er du MEGET velkommen til at skrive til dem, og bede/kræve/forlange at de skal stemme JA til lovforslaget om at give Snowden asyl i Danmark.

PPS: Her en god (og LANG!) oversigt over alle Snowdens afsløringer til dato (på engelsk):
http://en.wikipedia.org/wiki/Global_surveillance_disclosures_(2013%E2%80%93present)

PPS: Full disclosure: jeg har tidligere interviewet Edward Snowden. Interviewet kan læses her:
http://www.denfri.dk/2014/02/dansk-interview-med-whistlebloweren-edward-snowden/

 

 

 

 

 

Underskriv denne indsamling


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Facebook