Klage over TV 2’s dækning af skilsmissesager: Systematisk og kønsdiskriminerende journalistik
Kommentarer
#20
Jeg siden 2021 selv har været i systemet som voldsoffer samt mine børn. Både vold og seksuelle overgreb. Vi var 6 mdr. på krisecenter. Har været vidne til hvordan systemet har fejlet og svigtet og banet vejen for vores voldsmand. Har massiv dokumentation på hvad, der er foregået af fejl og lovbrud i de forskellige instanser bl.a. via optagelser og hvordan man bliver straffet som voldsoffer hvis man prøver at beskytte sine børn mod voldsmanden. Jeg mistede sidste år alle rettigheder på min ene søn fordi jeg beskyttede mod at blive udsat for mere vold og seksuelle overgreb. Den måde det bliver fremstillet på i medierne er utroværdigt og med til at skade voldsofre og børn endnu mere. Systemet forsøgte at give mig mundkurv på hvis jeg gik offentligt med tingene eller talte med journalister. Nu er man ved at gå efter mit andet barn fordi jeg offentliggør hvad der foregår i virkeligheden, vil have de ansvarlige stillet til ansvar og ikke vil trues mere af systemet eller tvinges til at udlevere mine børn til vold og overgrebMaria Holst Marinovic (Odense, 2025-05-18)
#25
Jeg mener at dokumentaren er enormt ensidigt, derudover bruger de nogle ikke troværdige kilderSabrina Rasmussen (Odense, 2025-05-18)
#34
Fordi at det så relevant.Fiia Revel (Ejby, 2025-05-18)
#37
Voldsudsatte har krav på bedre hjælp og behandling fra retssystemet og har ikke brug for udsendelser som disse.Karen Montell Vester (Randers, 2025-05-18)
#39
Det er nødvendigt!Karina Nederby (Åkirkeby, 2025-05-18)
#59
Jeg er bekymret for hvilke alvorlige konsekvenser TV2’s misvisende dækning af emnet kan få for voldsramte kvinder og børn, som i forvejen er udsat for stigmatisering og misforståelserZakiya Ajmi (Roskilde, 2025-05-19)
#69
Jeg underskriver, fordi TV2 behandler emnet om skilsmissesager tendentiøst. Voldsramte kvinder med børn fremstilles udokumenteret som beregnende og upålidelige, mens fædre fremstår som ofrene, uanset om de måtte være voldsudøvere. Fædrene får ordet uden at journalisterne forholder sig kritisk til fædrenes udsagn, hvorved voldsramte kvinder og børn rammes dobbelt, først af voldsudøveren og siden af den negative omtale i TV2. Mødrene, som statistisk set oftere er ofrene, og som intet overskud har til at forsvare sig, udskammes og angribes, uden at TV2’s journalister stiller spørgsmålstegn ved fædrenes fremstilling af sagen eller fædrenes motivation for at stille op for mediet. De voldsramte kvinder høres ikke. Og undrer man sig over, at mødre ikke udtaler sig, er det, fordi de bliver straffet for at gøre det. Ønsker man ligestilling og objektiv mediedækning, bør begge parter høres, men det formår TV2 ikke. Derfor gør TV2 sig skyldig i tendentiøs og diskriminerende journalistik.Anne-Mette Karstoft (Flensborg, 2025-05-19)
#74
Jeg er enig i at overskrifterne får kvinder til at fremstå onde og udspekuleredeLone Hage Rasmussen (Rønnede, 2025-05-19)
#75
Intet er så enkel, som far-segmentet påstå.Der er meget psykisk og fysisk vold i familierne.
Det er faktuelt mest mænd, der udøver vold.
Samvær er godt men ikke for enhver pris.
Viggo Bækgaard (Rødovre, 2025-05-19)
#81
Det uanstændige at fædre ofte i medierne fremstår som det køn der er ofre …. Børn er ofre og da det oftest er kvinder der bliver dræbt i partnerdrab så er det sandsynligt også oftest dem der flygter og har brug for hjælp ….. mon ikke de kvinder der har tabt livet på den konto ikke også har været desperate for at få stoppet volden….. jeg har selv været udsat for vold og mit barn og der INGEN hjælp at hente fra systemetLouise Christensen (Horsens, 2025-05-19)
#84
Jeg har oplevet det modsatte og stadig kæmper for børnenes mod deres far og voldsmand.Rikke Nielsen (Kolding, 2025-05-19)
#86
Fordi jeg er blevet skilt fra min børns far, en skilsmisse som har været rent helvede. Far har sagt at jeg har stjålet børnene fra ham, mens han samtidig har stalket mig, truget mig på liv og legmer. Han omtaler mig nedgørende overfor vores fælles børn og har valgt at flytte fra Danmark. Han bliver stadig ved med at forskylde mig for at have stjålet børnene fra ham, bliver ved med hans digitale stalking og bruger stadig en tone som ingen vil være bekendt i det offentlige rum, selv 5 år efter skillsmisse.Sara Kristjansdottir (Odense SV, 2025-05-19)
#87
Jeg skriver under fordi, jeg er førstehåndsvidne til hvordan dette ensidige narrativ i den offentlige debat har smadret en velfungerende familiekonstellation, for at håndhæve en farlig og sygt manipulerende fars rettigheder.Malena Lind-Frandsen (Horsens, 2025-05-19)
#89
Jeg skriver under, fordi det er et yderst negativt billede af kvinder.Det bliver fremstillet meget sterotyp og er så langt væk fra virkeligheden.
Det er faktisk pinligt at forenkle dette alvorlige emne.
Trine Schmidt Nielsen (Agedrup, 2025-05-19)
#93
Jeg skriver under, fordi jeg på nærmeste hold har været vidne til systemets manglende vilje og evne til at passe på et barn i alvorlig klemme, Foreningen Fars indblanding og manipulation i sagen og mediernes ignorante, perverse tilgang til sådanne sager. Skræmmende, at TV2 stadig, 15 år senere, ikke er blevet klogere!Anne Lyster (Broager, 2025-05-19)
#98
Jeg skriver under, fordi den omtalte programmer medføre en debat som fremstiller fædre som ofre og mødre som hævngerrige, og programmerne er unuancerede ift problematikken omkring partnervold…Camilla Alban (Frederikssund, 2025-05-19)
#105
Jeg selv bliver anklaget for at følge manualen, selvom det er far der manipulerer med sandheden og udøver psykisk vold imod mig og vores barnTherese Cicilie Holm (Hvidovre, 2025-05-19)
#113
Jeg skriver under fordi min familie og jeg selv er offer for en psykopat der har vendt det hele og brugt systemet til at ødelægge os…Linda Saugsted (Kastrup, 2025-05-19)
#115
For det en vigtig sagNicoline Thorup (Ballerup, 2025-05-19)
#121
Jeg er enig i det Sidsel skriver.Vivi Jensen (Højby Sj., 2025-05-20)
#132
Det var en voldsom ensidig dækning og det ville have klædt den her udsendelse, hvis der også blev gjort opmærksom på, at allerede i år er 10 kvinder blevet dræbt af en tidligere partner/nær mandlig relation, hvilket er væsentligt flere direkte relaterede drab end f.eks. i bandemiljøerne, men vi tier det ihjel i DKHvert 5. drab i DK er et kvindedrab direkte relateret til f.eks. et voldeligt forhold, hvor man ikke ydede børnene og mor beskyttelse/ikke troede på mors bekymringer
Kvindedrab i DK, som hyppigst forekommer efter en kvinde er brudt ud af et dysfunktionelt ægteskab med psykisk/fysisk vold, er dobbelt så høje, som i Spanien og også højere end i Frankrig
Vold skrives også ud af de børnesagkyndige undersøgelser
Danmark har, jf. ovenstående, fået kritik af Europarådet og FN i årevis.
Kritikken har ikke ført til de ændringer, som voldsramte kvinder havde håbet på. Ironisk nok har en misogyn forening som foreningen Far - som primært varetager den minoritetsgruppe af fædre, som har udøvet vold, og hvis fokus ikke er børn, men at få nedlagt krisecentre - for nylig fået statsstøtte.
Medierne vil ikke røre emnet partnervold
Forfatter Susanne Staun undersøgte mediedækningen af vold mod kvinder i forbindelse med skilsmisser og fandt ud af, at alle artikler og tv-indslag var pro faren og at vold blev skrevet ud af historien. Vold skrives også ud af de børnesagkyndige undersøgelser.
Det ville klæde sådan en udseendelse også at få de faktiske tal på bordet
Det er nemt at Google samt finde pålidelige (!) kilder på
• Kvindedrab i DK
• Europarådets kritik af DK, jf Istanbulkonventionen
• Forfatter Susanne Staun + undersøgelse
Altså bare før nogen får den idé at mene, at det bare er noget, jeg slynger ud, så værsgo ⬆️ og god, men skræmmende læsning
Statistikken viser desuden også, at nej vi kan ikke bare sige, at det sker udelukkende i invandrekredse/nydanskeres kredse, som jo altid bliver en bekvem undskyldning - langtfra og faktisk tværtimod, for i de kredse bliver man som regel ikke skilt
Ergo er det kvinder, der bliver dræbt af danske, hvide mænd - ligegyldigt hvor ubehagelig sandheden er!
ibenrosendahl@live.dk Rosendahl (Aarhus, 2025-05-20)
#133
Der findes alt for meget skjult vold i hjemmet.Når kvinder flygter til krisecentere, er det for at få hjælp. For myndighederne hjælper dem ikke.
At bo på krise center er ikke for at komme og hygge sig…. Det er for at få hjælp.
Susanne Singerholm (Tåstrup, 2025-05-20)
#134
Fordi denne kamp om fædres rettigheder og ikke børnenes rettigheder ,koster børneliv. Har selv prøvet at miste en datter ,da systemet tog mere hensyn til faderens rettigheder end min autistiske datters rettigheder. Det her må og skal stoppes !!!!!!Janni Brath (Frederikshavn, 2025-05-20)
#146
Jeg selv er en mor der har følt at systemet, Familieretshuset og Familieretten, til tider udviser berøringsangst når det handler om far. I en muligvis frygt for, at kunne blive bebrejdet for at forfordele mor. Og i denne proces bliver dem det handler om lidt glemt, nemlig børnene.Heidi Finderup (Slangerup, 2025-05-20)
#148
Fordi min side af en skilsmissesag heller ikke visesTenna Gundlach (Nyborg, 2025-05-20)
#161
Jeg er enig. og hvad de laver er meget farlig!Madalina Pop (Odder, 2025-05-20)
#172
Der lever virkelig mange mødre i vold og det skal man ikke negligere!Helle Nielsen (Skive, 2025-05-20)
#181
TV 2’s seneste dækning af krisecentres rolle i familieretlige afgørelser afslører en foruroligende mangel på forståelse for den virkelighed, som voldsudsatte kvinder lever i – og den ekstremt komplekse dynamik, der karakteriserer partnervold. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan journalisterne systematisk reducerer voldserfaringer til “påstande”, og krisecentrenes faglige vurderinger til “mikrofonholderi”. Artiklen udviser ikke bare skepsis – den afslører en dybtgående uvidenhed om voldens faser, traumeadfærd og sikkerhedsmæssige forhold.Kritik af overskriften: En farlig retorisk konstruktion
TV 2’s titel “På tre måneder har ‘velkendt supervåben’ frataget 17 fædre retten til at se deres børn” er ikke journalistik – det er retorisk manipulation forklædt som oplysning.
Ved at lade udtrykket “velkendt supervåben” stå i citationstegn, men uden nogen som helst kontekstualisering af, hvad der gør et krisecenterophold nødvendigt og ekstremt belastende, forstærker man billedet af kvinder som kyniske aktører i et strategisk spil. Man låner et fjendtligt begreb fra en advokat med interesse i at fremhæve fædres tab og ophøjer det til narrativets styrende ramme. Resultatet er en voldsom forskydning af fokus – væk fra volden og over til en påstået uretfærdighed mod fædre.
Endnu værre: Formuleringen “frataget 17 fædre retten til at se deres børn” implicerer, at det alene er kvindens beretning – og dermed en ubekræftet “anklage” – der har forårsaget denne “fratagelse”. Men i realiteten er det barnets sikkerhed, ikke mandens ret, der vejer tungest i lovgivningen. Det er ikke mødrene, og heller ikke krisecentrene, der “fratager” noget. Det er myndighederne, der midlertidigt suspenderer kontakt, hvis der er indikatorer på vold – netop for at undgå at barnet udsættes for potentiel overgrebsdynamik, mens sagen undersøges.
Overskriften reducerer dermed vold til en strategi, kvinder til mistænkte, og børns tarv til en parentes. Det er ikke bare usagligt – det er skadeligt. Det understøtter en misforståelse af, hvad krisecentre er, og hvordan vold i nære relationer fungerer. Og det sender et uhyggeligt signal til kvinder og børn i fare: Din beretning bliver brugt imod dig. Du bliver gjort til gerningsmand.
En overskrift er ikke bare en appetitvækker. Den former læserens blik. Og den overskrift TV2 vælger retter blikket et helt forkert sted hen.
Når en kvinde flytter på krisecenter, har hun typisk gennemgået et længere forløb præget af eskalerende kontrol, isolation, nedbrydning og frygt. Krisecenterophold er sjældent det første skridt – det er næsten altid det sidste. Det at tage børnene med, forlade sit hjem og bryde med en partner, der potentielt er farlig, er ikke et strategisk træk i et “spil om børnene”. Det er en desperat overlevelseshandling. At insinuere andet er ikke bare unuanceret – det er farligt.
TV 2’s vinkling – hvor mødre fremstilles som manipulative aktører, der “påstår vold” for at vinde forældremyndighed – placerer sig uhyggeligt tæt på den retorik, der traditionelt bruges til at miskreditere kvinder, som siger fra!
TV2s dækning skaber en forestilling om, at krisecentre er naive aktører, der ukritisk videreformidler kvinders fortællinger. Det er en grov underkendelse af den specialiserede faglighed, krisecentrene besidder, og de omhyggelige sikkerhedsvurderinger, der foretages ved hvert ophold.
Artiklen overser også fuldstændig det faktum, at psykisk vold – som lovgivningen anerkender som vold – ofte netop ikke kan “dokumenteres” med blå mærker og politirapporter. Den er subtil, langvarig og invaliderende, og det er netop derfor, vi har brug for fagprofessionelle miljøer som krisecentre til at identificere mønstre og tegn, som lægfolk – og tilsyneladende også journalister – ikke ser.
Der er brug for kritisk journalistik. Men ikke den slags kritik, der alene ser sagen gennem fædres retsfølelse og juridiske definitioner af bevisførelse, mens den negligerer kvinders sikkerhed, børns trivsel og den evidensbaserede viden om vold i nære relationer. Med denne dækning har TV 2 ikke bidraget til at oplyse en kompleks problemstilling – de har bidraget til at udviske voldens realiteter.
Her svigter TV 2 også grundlæggende journalistiske standarder. Artiklen er præget af partisk kildevalg, hvor jurister og kritikere fylder langt mere end fagpersoner med specialviden om vold. Der mangler helt basale forklaringer på, hvad psykisk vold er, hvorfor den kan være svær at dokumentere, og hvorfor netop krisecentre spiller en central rolle i den indledende sikkerhedsvurdering. Artiklen slører desuden myndighedsansvaret – og efterlader et indtryk af, at det er kvinder og krisecentre, der “fratager” fædre deres ret, snarere end at det er midlertidige myndighedsbeslutninger truffet af hensyn til barnets sikkerhed.
Tonen er forudindtaget, sproget værdiladet, og der optræder gentagne insinuationer uden fagligt modspil. Det gælder f.eks. begreber som “påstår vold”, “løber med en halv historie” og “supervåben”, som ikke blot forvrider fortællingen, men også direkte bidrager til mistænkeliggørelse af voldsudsatte kvinder.
Endelig mangler artiklen et børneperspektiv. Det er ubegribeligt, at en sag om kontakt til børn helt ser bort fra, hvad forskning og fagkundskab siger om børns oplevelse af vold – og deres behov for beskyttelse.
Artiklen burde bruges som case på et kursus i kritisk medieanalyse. Den demonstrerer, hvor alvorlige konsekvenser det kan have, når journalistikken taber kompleksitet og kontekst – og i stedet lader sig styre af en entydig retorik, der appellerer til retsfølelse, men ikke til indsigt.
Det burde bekymre os alle.
Rosa-Maria W. Danbo (2200, 2025-05-20)
#188
Jeg selv har været igennem det værste mareridt med en eksmand der forsøgte ødelægge mig og får mig total umyndiggjort imens han tog mine børn som gidsel i det hele. 8 år tog det mig at rede dem. Men idaghar jeg bopælen , fuld forældermyndighed og faren har intet samværd med dem.Kristine Plougmand (Risskov, 2025-05-21)
#192
Når der er højkonfliktsager, er det pga at en forelder er narcisist, borderline eller pædofil. Normale foreldre kommer aldrig til rætten. Som udgangspunkt, er det ofte narcisisten som har ‘kræfterne’ at hetze den stakkels normale forelder. Derfor må i se jer efter i sømmene, i hjælper kriminelle med deres sag i medierne imod uskyldige ofre.Tóra Winther Reinert (Tórshavn, 2025-05-21)
#193
Udsendelsen er ensidig og fuldstændig ukorrektLisberh Larsen (Helsingør, 2025-05-21)
#195
Jeg vælger at underskrive fordi jeg på egen krop oplever, hvor ødelagt vores system er, når kvinder og børn søger væk fra et så dysfunktionelt samliv, at det kan spores i trivslen og måles i tests, at både kvinder og børn har taget skade, men at disse faglige vurderinger fuldstændig tilsidesættes i en politisk agenda, hvor der er gået inflation i at diskutere voksnes rettigheder henover børns ret til et fredligt liv.Jeg anerkender, at der er virkelig store problemer på området, men at mistænkeliggøre kvinder og fastholde dem i volden - også systemvolden, fordi nogle sager vurderes forkert eller for dårligt eller sent, det er for mig rystende.
Vi ved, at der alt for ofte dør både kvinder og børn og at deres drabsmænd er en tidligere eller aktiv partner / nær relation og at kvinderne ikke tør at gå, fordi usikkerheden på hvorvidt de så bliver i stand til at beskytte deres børn er for stor.
Vi ved, at vores forvaltninger ikke har en faglig kompetance til at løfte kompleksiteten i mange af de her sager og at der sker fejl så alvorlige, at det er decideret lovbrud.
Vi ved, at forvaltningerne er presset på økonomi og mandskab og at det naturligvis forringer kvaliteten af indsatser.
Alligevel er det kvinderne der igen mistænkeliggøres, når de så endelig tager skridtet.
- og selv skridtet skal man som kvinde så forsvare , og hvis det virkelig var så slemt, er man så overhovedet selv egnet som forælder, når man valgte at blive i det man har beskrevet.
Det er et tegn på en kæmpe uvidenhed omkring vold i hjemmet, når man møder voldsofre på den her måde.
Det er et systematisk omsorgssvigt og det er hellere HER der burde ligges kræfter.
At være mikrofonholdere for et par mænd som fremlægger en problemstilling ensidigt og uden tvivl ulykkeligt for dem, som naturligvis tiltrækker en stor sympati fra alle velfungerende mennesker, så er man med til at politisere emnet og så skylder man som journalist helt ærligt, at belyse alle vinklerne i de her sager for det kan ikke undgåes at dækningen er med til at påvirke beslutningstagere i sagerne og vores børns trivsel og liv i det hele taget må simpelthen ikke blive et spørgsmål om en politisk debat.
Børn der vokser op med vold i hjemmet er børn med traumer.
Børn med traumer har brug for ro.
Fred og ro og forudsigelighed.
I nogle sager betales der desværre en stor pris, for at sikre børnene den ro de har krav på for, at hele deres traumatiske oplevelser og det er drøn ulykkeligt, når det betyder at relationer sættes på pause og for nogle decideret ødelægges.
Ofte må jeg bare sige, at der ligger et forældreansvar i også selv at trække sig og være selvkritisk, i forhold til om enhver konflikt er nødvendig og hvor ofte det er nødvendigt med underretninger, ansøgninger og retssager mm.
Det er som om, at konfliktspiralen fortsætter uden nogen former for selvindsigt og når konsekvensen så rammer, så står man tilbage helt uforstående.
Det virkelige triste er, at de danske kommunale forvaltninger i forvejen ofte kender de her familier og at familierne eller en af parterne flere gange allerede har bedt om hjælp til konflikterne i familien, men heller ikke her bliver mødt med forebyggende og støttende indsatser, fordi de her også mangler reel kompentencer indenfor emnet.
Men det er igen kvinderne der får skylden og bliver de sorte får, når de så til sidst ikke ser andre muligheder, end at flygte fra deres eget liv.
Det fastholder kvinder og børn (og også mænd) i voldlige forhold og det kan vi som samfund ikke være bekendt, med alt den veldokumenterede viden der rent faktisk ligger på området.
Michelle Cortéza (Ringe, 2025-05-21)
#198
Fordi jeg som mor ved at det ikke kun er fædre der bliver ramt. Vi er også mange mødre der kæmper imod et system og nogle fædre der vil gøre alt for vi mødre ikke set vores fælles børn. tv2 ‘s billede af at det kun er mænd der oplever uretfærdighed er derfor misvisende og ukorrekt. Det handler ikke om køn når der snakkes familieret og retten til begge forældre.Louise Winther (Sabro, 2025-05-21)
#199
Jeg synes de artikler og udsendelser er direkte modbydeligeMette Brogaard (Silkeborg, 2025-05-21)