Ro & regler på Bellevue Strand i Risskov - Giv plads til alle

I sommerferieperioderne er Bellevue Strands græsareal i 8240 Risskov ofte et rent diskotek. Det er larm, råb, boomblasters og vild fest stemning ofte til langt ud på natten - i perioden maj, juni og juli. Der er ofte tale om mindre og store grupper af unger, der kommer kørende og gående hertil fra hele Aarhus. Det er en offentlig strand, og de må gerne komme her - men der skal være plads til alle - også beboerne i området.

Der er mange negative følgeeffekter af stemningen og festerne på græsarealet, når vejret er godt om aftnen i sommertiden:

  • Borgere er utrygge ved at færdes alene - fx. gå ned og bade på de store broer. Der står altid mange mennesker ved broen. Mange kvinder kan ikke lide at gå ned og bade alene.
  • Mange borgere på de nærmeste veje oplever hærværk, når de unge er på vej hjem. Det kan være postkasser, knuste bilruder, eller ting, der hentes fra haverne - fx. havestole
  • Det flyder med skrald i kæmpemæssige bunker i flere dage efter disse sommerfester
  • Hurtig kørsel i mange typer af køretøjer, også crossere mv
  • Larm i store dele af Risskov
  • Støj fra højttalere hele natten, der kan høres langt væk. En enkelt boomblaster kan høres af 100-vis af beboere i området.

Det er - kort fortalt - ikke rart at være nede på området om aftnen, når vejret er godt om sommeren. Det skal det være.

Vi er mange borgere, der kunne ønske os regler og håndhævelse af regler for brug af området, så alle kan være her. Regler, så en ung pige, en mand med sin hund, eller en gammel pensionist, ligesom alle andre synes det er hyggeligt at gå ned til stranden og sætte sig på en bænk og nyde området.

LØSNINGSFORSLAG:

I dette forslag er det vores oplæg, at man iværksætter og vedtager særlige regler for området, som der fx. er for Kongens Have. Her er et oplæg:

  1. Man må ikke cykle på området, eller køre knallert
  2. Man må ikke benytte musikanlæg og højttalere
  3. Man må ikke grille - ej heller i små grillbakker

Vi ser frem til og håber, at mange mennesker, der bruger dette skønne område i Risskov, vil sætte deres underskrift til gavn for alle.

På forhånd tak for din underskrift.

---- STEMNINGSBILLEDE fra "efterfesterne" - lånt fra Risskov Lokalgruppe - hvor dette problem ofte er omtalt. ----

NB: Skralden er langtfra det eneste problem: Det kan også skyldes for små skraldespande. Dette forslag handler om tryghed og regler for området - om larm, utryghed og hærværk Dette forslag handler ikke om skrald!

Skrald_2.jpg

 

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Thomas Glahn tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...