Reducering af valgfag

Vi, årgang 2015 på BA i Uddannelsesvidenskab, er d. 14 marts blevet præsenteret for et udbud på fem valgfag, hvilket nu i selve ansøgningsperioden er blevet reduceret til fire. Der er her tale om modulet ”Vejledning som institutionel og pædagogisk praksis”.

Denne reducering er vi som studerende blevet opmærksomme på i processen med tilmelding af modulerne fra d.1.maj. Tidsmæssigt betyder dette, at der ikke er en mulighed for at søge uden for Aarhus Universitet. Dertil er informationen om reduceringen ikke blevet meldt officielt ud, men noget vi selv har opsøgt. Desuden er vi som studerende kun blevet gjort opmærksomme på at et valgfag ikke ville blive oprettet, hvis der ikke var nok tilmeldte, og ikke at der var en risiko for at mængden af valgfag kunne reduceres af andre årsager.

Vi finder det som studerende under kritik, at vi er fanget i ikke at kunne søge fag uden for DPU, da tidsfristen for forhåndsgodkendelser for længst er udløbet. Vi har brug for jeres underskrift til at bakke vores kritik af en misvisende og efterfølgende manglende information op. Jeres underskrifter vil blive vedhæftet til en klage til ledelsen på Uddannelsesvidenskab. Denne klage håber vi kan være en invitation til en saglig debat mellem ledelsen og os initiativtagere.

På forhånd tak.

Ida Riise, Marie T. Clausen & Ea S. M. Simonsen