Red de kreative fag og andre valgfag på B-niveau i gymnasiet

I Regeringens udspil til gymnasiereformen bliver det obligatorisk for ALLE elever (undtagen elever med 4 sprog) at have matematik på B-niveau, samt fysik, kemi, biologi og naturgeografi på C-niveau. Sammen med de øvrige fagbindinger, betyder det i praksis, at der ikke længere er plads til valg- eller studieretningsfag som billedkunst, dans, design, dramatik, filosofi, idræt, mediefag, musik, psykologi og religion på B-niveau.

Vi mener mildest talt, at det er en KATASTROFE! Disse fag er i den grad almendannende og identitetskabende for eleverne. Ikke alene rummer disse fag i sig selv store værdier; de er også helt centrale for en lang række elevers motivation, selvforståelse og kreative tænkning. Det er ofte i og via disse fag, at eleverne udvikler sig, finder selvsikkerhed og nye veje ind i andre fagområder som samfundsfag, sprog og litteratur, historie og naturvidenskab.

Der findes utallige videnskabelige undersøgelser som påviser de kreative fags vigtighed. F.eks. vise EU-forskningsprojektet DICE, at dramatik styker evnen til "at udtrykke sig på sit modersmål, at lære at lære, opnå social og samfundsmæssig forståelse og engagement, kulturel forståelse og entreprenørskab". (http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1755351/der-skal-kreativitet-paa-skemaet/)

Måske tror politikerne, at kreative fag er dyre og ikke fører til noget, men ifølge Eksportrådet står de kreative erhverv og oplevelsesøkonomien netop nu for 10 procent af landets samlede eksport, hvilket er mere end dansk landbrug gør. EU ser de kreative industrier som nogle af fremtidens vigtigste vækstcentre i Europa. 

Hertil kommer, at de æstetiske fag er centrale i forhold til at udvikle den kreativitet og innovationsevne, som efterlyses inden for stort set alle erhverv. Tænketanken Mandag Morgen formulerer det sådan, at det ikke alene er  "iværksættere, men alle fremtidige arbejdere, der skal være innovative og kreative, hvis de nordiske virksomheder skal kunne konkurrere i det globaliserede videnssamfund." (http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1755351/der-skal-kreativitet-paa-skemaet/)

SKRIV UNDER OG HJÆLP MED AT REDDE DE KREATIVE FAG, SAMT IDRÆT OG PSYKOLOGI PÅ B-NIVEAU

 

Underskriv denne indsamling


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Facebook