Elevprotest mod omfattende lockout på statsområdet

Jeg og en repræsentant fra elevrådet på Silkeborg Gymnasium skal lørdag kl. 9.20 i Go' Morgen Danmark for at snakke om indsamlingen og om lockoutens betydning for gymnasieeleverne. Jeres stemme bliver altså hørt, så det er bare med at få spredt budskabet! 

Innovationsminister Sophie Løhde varslede onsdag den 7. marts en omfattende lockout, der vil ramme 120.000 ud af 180.000 statsansatte. Lockouten ventes at træde i kraft tirsdag den 10. april 2018 og vil altså betyde, at de 120.000 statsansatte - herunder gymnasielærere - vil udelukkes fra at komme på arbejde. 

Hvis dette bliver en realitet, vil ikke kun vores lærere, men også os elever, blive hårdt ramt. Vi bliver ramt på den måde, at vi fra den 10. april ikke vil modtage undervisning, vi vil komme bagud med pensum, vi vil i nogle fag ikke have mulighed for at opfylde timekravene for at bestå faget, og vi vil ikke være i stand til at gå til eksamen, hvis lockouten trækkes langt nok ud. 

For landets 3.g-elever kan det ydermere betyde, at vi ikke vil være klædt tilstrækkeligt på til at kunne gennemføre vores studentereksamen. Endnu værre er det, at for dem, der har studiestart på ny uddannelse efter sommerferien, vil en omfattende lockout volde problemer.

Jeg tager nu derfor initiativ til en elevprotest i form af en underskriftindsamling fra gymnasieelever rundt omkring i landet, så innovationsminister Sophie Løhde og dem, der sidder bag, kan se hvordan en omfattende lockout på det statslige område ikke kun rammer de ansatte, men også gymnasieeleverne - som jo som bekendt er Danmarks fremtid. 

Hvis du erklærer dig enig i den skrevne tekst, og hvis du er med til at protestere mod en omfattende lockout på statsområdet, så giv venligst din underskrift - hver en stemme tæller. 

ps: HUSK at bekræfte din underskrift i den tilsendte e-mail. 

Skriv også gerne dit gymnasium i kommentaren på din underskrift. 


Julie Haüser Petersen, Silkeborg Gymnasium    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling


ELLER

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort på vores side. Forfatteren af indsamlingen vil dog kunne se alle informationerne, som du har oplyst på denne formular.

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.
Facebook