PERMANENT OG KOMPETENT LÆRERSTAB TIL 5.C

Til Merete Møller Rasmussen

Vedr. Nyt lærerskifte i 5.C

I dag kan vi se en meddelelse på Forældreintra fra Karen Luise Hagelsø, om at hun fratræder, og har sidste dag på fredag d. 20/12.

Vi er kede af, at Karen Luise stopper – selvom vi har forståelse for hendes valg – og vi står uforstående overfor den måde, at kommunikationen er formidlet på. Vi burde da som forældre være blevet orienteret fra skole lederen først – og inden at børnene fik beskeden overbragt?

En klasselærer er en meget vigtig person for såvel elever som forældre. Karen Luise har gjort det godt og har, set fra vores vinkel, opnået et godt samarbejde med Martin Kleiner.

På efterårets forældremøde (der blev afholdt d. 6/11) var der ekstra megen fokus på det sociale miljø i klassen, og de fortalte at de var godt i gang med at få klassen på rette spor, efter en tid med en del uro.

Så meget mere er det enormt frustrerende, at vores børn nu endnu engang, skal forholde sig til et lærer skifte; især med den historik, som 5.C har med sig!

Hvem skal overtage alle Karen Luises timer?

Hvem skal være fungerende klasselærer, indtil Jeanette Lunde Borg er tilbage fra barsel?

Kommer Jeanette Lunde Borg overhovet tilbage som fungerende klassselærer for 5.c?

Forældregruppen i 5.c er interesseret i at vi finder en permanent og håndbar løsning for klassen.

Løse vikar dækninger er ikke godt nok – klassen har brug faste rammer, og i høj grad brug for den tryghed, som kun kan være til stede, hvis vikaren er permanent.

Var det en mulighed at lade Martin Kleiner være fungerende klasselærer for 5.c indtil Jeanette kommer til bage?

Hele forældregruppen fra 5.c står bag denne underskriftindsamling, netop for at tydeliggøre for ledelsen på Paarup SKole, hvor vigtigt vi finder en solid lærertrop for klassen.

Vi ser frem til en god dialog - og et godt valg af en ny lærer for børnene.

 

Med venlig hilsen, forældregruppen fra 5.c