Pårup - kæmpevindmøller

Gribskov kommune påtænker at opsætte kæmpevindmøller på op til 150 m højde 8 forskellige steder i kommunen. Projektet i Pårup er længst fremme. Beslutningsprocessen er allerede i gang. Her skal møllerne stå i et naturskønt lavvindsområde område, hvorfor det vil være nødvendigt at gøre vingerne ekstra brede. Den kendte og meget anvendte trækrute for fredede rovfugle over Gilbjerghoved går lige direkte igennem vindmølleområdet. Med kun 2 km ind til Gilleleje By og til de store sommerhusområder i Strand Esbønderup og Smidstrup vil larmen, skyggerne og refleksion fra vingerne fra disse giganter komme til at genere et stort antal mennesker - døgnet rundt - året rundt. Husenes værdi vil falde drastisk og mange vil blive usælgelige. Vi er særdeles interesserede i Grøn Energi, men vi ønsker møller af denne størrelse opsat i havet, hvor de ikke kan genere mennesker. Med din underskrift støtter du Pårup-gruppens arbejde for at få standset projektet i Pårup og få møllerne, hvis vi kal have dem, placeret i havet, hvor de gør mest gavn og hvor de ikke er til gene for nogen.