Oplever du offentligt svigt af en fysisk eller psykisk handicappet, syg, ældre eller udsat borger i Danmark? Så bak op om dette forslag..!

IMG_35151.JPG

De mest sårbare i Danmark lades i stikken uden hjælp og værdig pleje. Det er tid til at prioritere den velfærd, der er nødvendig for et godt og værdigt liv.

Jeg håber du vil være med til at støtte med din underskrift, så vi sammen kan råbe politikerne op og de kan få et faktisk billede af, hvor omfattende problemet er. 

Jeg er mor til en handicappet pige på 21 år, og oplever massivt svigt fra kommunen og har i mange år haft lyst til at gøre noget aktivt, men vi har været hårdt ramt i vores hverdag, så der er først blevet mulighed for det nu.

 JA TIL VELFÆRD..!

 

************************************************

 

Vi brug for din støtte her..! 

Tak fordi du klikker ind på min underskriftsindsamling. 

De mest sårbare i Danmark lades i stikken uden hjælp og værdig pleje. Hvorfor prioriteres den velfærd, der er nødvendig for et godt og værdigt liv, ikke mere end den gør? Mange oplever dagligt svigt fra kommunerne, der ikke overholder lovgivningen og politikerne udtaler blot, hvor forargede de er frem for, at gøre noget ved problemerne. 

Hvorfor lytter politikerne ikke til de nødråd der stort set dagligt lyder fra berørte borgere og pårørende? Der går ikke en dag uden der er et indslag i tv og på de sociale medier. Hvor mange "lig" skal der på bordet før de gør noget ved tingene? De sidder på magten men lytter de til befolkningen? 

Hvor er politikerne henne som ønsker at gøre en forskel og som sætter en ære i, at kæmpe for de svageste og mest udsatte i vores land? Nutidens politikere er karriere politikere og lytter på ingen måde til befolkningen. Demokratiet er en saga blot..!

Psykisk- og fysisk handicappede, ældre samt andre udsatte borgere har fået meget trænge og uværdige vilkår. Kommunerne overholder ikke lovgivningen, pårørende overlades til plejebehovet og mange kommuner over hele landet anerkender ikke deres ansvar. Der er en lovgivning der skal overholdes af kommunerne og gør de ikke det, skal det have konsekvenser for dem. 

Efter overvågning er fjernet fra BPA - Borgerlig Personlig Assistance ordningen under § 95, er mange pårørende og sårbare borgere overladt i "ingen mands land", for de kan ikke længere få overvågning til deres pårørende, selvom de har et stort-, omfattende og livsnødvendigt plejebehov. Det har været medvirkende til at mange står i en ubærlig og helt urimelig situation, i både angst og afmagt. Lovgivningen er simpelthen ikke god nok.!

Mange tvinges på institution, grundet de ikke får den hjælp hjemme de har RET TIL og pårørende er derfor tvunget til, at "smide" håndklædet i ringen, selv om det ikke er det bedste for borgeren. Nogle risikerer at miste både hus og hjem grundet manglende betaling for det arbejde de udfører eller manglende hjælp i hverdagen, som afholder dem fra arbejdsmarkedet, selv om det er kommunens ansvar at sørge for den pågældende borger. Alle borgere har ret til medindflydelse i deres eget liv. Det er uværdigt mod mennesker, der i forvejen er stærkt udfordret og meget afhængig af andres hjælp. 

Det evige punkt når en valgperiode nærmer sig er skattelettelser. Jeg er sikker på den danske befolkning vil sætte X ved VELFÆRD frem for skattelettelser og en mærkant prioritering af sygehusvæsenet, vi skal have mange flere varme hænder i hjemmeplejen for det er nødvendigt, flere plejehjemspladser, tid til borgerne, ret til pleje i det omfang den enkelte har behov for. 

Hvorfor skal så mange hjemløse lades i stikken. Hvor er det sikkerhedsnet der burde "gribe" dem? Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Der må kunne laves nogle støttemuligheder og flere sovepladser for denne gruppe af sårbare mennesker, de gennemlever deres livs krise. De skal have en håndsrækning fordi det er det rigtige at gøre.

Mange borgere og pårørende lades i stikken uden nogen som helst hjælp, uværdig pleje og en meget usikker og angstfyldt hverdag. Det er utrygt for ældre at bliver tvunget til at skulle blive i eget hjem, så lang tid som muligt og få at vide, at de desværre ikke er "dårlige" nok til at komme på plejehjem mens unge handicappede tvinges på bosteder af kommunerne. Borgernes frie valg er ikke eksisterende og de overlades med begrænset hjælp i hverdagen. 

Respekt, medindflydelse og værdighed er nødvendigt for alle borgere for, at sikre et godt og værdigt liv i Danmark. <3 

MANGE TAK FOR DIN STØTTE AF UNDERSKRIFTINDSAMLINGEN.

 

De bedste hilsner

Maibritt Møller Nielsen

 

 


Maibritt Møller Nielsen    Kontakt forfatteren af dette andragende