Omtanke FØR beslutning. Skoleområdet i Haderslev.

Vi indsamler underskrifter FOR at der laves en gennemtænkt, faglig pædagogisk og konkret handleplan INDEN der træffes millionstore økonomiske beslutninger på skoleområdet i Haderslev.

Som det er nu, besluttes der potentielt allerede den 9. oktober en økonomisk plan for omfordeling af millioner på skoleområdet. Kort fortalt betyder det, at specialområdet skal afgive millioner til almen skolen. Fremadrettet betyder det at der laves en såkaldt visitationsprop så færre børn visiteres til specialområdet og i stedet skal inkluderes i almen skolen. Personale fra specialområdet flyttes til almen for at flytte kompetencer, men derudover er der ingen plan for HVORDAN der sikres god inklusion og dermed god skole for ALLE – både børn med og uden særlige behov. Dette kommer til at berøre ALLE forældre og elever i skoler i Haderslev.

Skriver du under her, støtter du at man FØRST skal lave en gennemtænkt, faglig pædagogisk og konkret plan. Så omfordelingen af ressourcer og den nye måde skole skal være på i Haderslev er tilrettelagt med omtanke først. 

Du er altså imod at man alene kigger på tal først, for derefter at se hvordan det løses indenfor afsat ramme i praksis. 

Altså du er for … først en pædagogisk plan … så en økonomisk plan.