Øget Flysikkerhed Nu

Jeg skriver hermed under på, at jeg, med det seneste forslag fra EU’s flyvesikkerhedsagentur (EASA), ikke føler mig tilstrækkeligt beskyttet mod træthedsrelaterede sikkerhedsrisici under en flyrejse i eller ud af EU.

Underskrifterne vil blive overrakt til Trafikminister Henrik Dam Kristensen (S), eller en af hans medarbejdere, mandag den 22. oktober 2012.

Baggrundsviden

  • 2012 (oktober) - EU’s flyvesikkerhedsagentur (EASA) har sendt et forslag til høring i Europaparlamentet og medlemslandene, som blandt andet foreslår følgende ændringer til de gældende regler:
  1. Standbytjeneste, som kan resultere i, at piloter skal lande et fly 23 timer efter de sidst har sovet
  2. Piloten må, på natteflyvninger, være bag rorpinden op til 12 timer (mod 9 til 10 timer i USA)
  3. Open-ended standby, som betyder at flypersonale kan blive kaldt på arbejde på alle tider af døgnet og derfor ikke har mulighed for at planlægge, hvornår de kan sove
  • 2012 (24. og 25. oktober) – Trafikminister Henrik Dam Kristensen (S) skal drøfte forslaget fra EU’s flyvesikkerhedsagentur med sine kollegaer i EU
  • 2009 – EU’s flyve- og tjenestegøringsregler indføres i Danmark, hvilket bl.a. betyder en stigning på 15 timer i den gennemsnitlige arbejdsuge for piloter og kabinepersonale til 60 timer i alt
  • 2009 (februar) – 50 personer omkommer i et flystyrt i Buffalo i USA, hvor det efterfølgende blev konkluderet, at pilotens fejl skyldtes træthed
  1. Dette styrt betyder at reglerne i USA ændres til, at piloter om natten kun må være bag rorpinden 9 til 10 timer, med maksimum 8 timers flyvning
  • 2009 - Tal fra USA viste, at træthed har været den medvirkende årsag til 250 flyulykker i perioden 1993 til 2009
  • 2008 (september) - Resultatet af Moebus-rapporten, som var en EU-autoriseret undersøgelse bestilt af EU’s flyvesikkerhedsagentur (EASA) bliver offentliggjort
  1. Konklusionerne var, at EU’s, og dermed EASA’s, flyve- og tjenestegøringsregler fra 2006 ikke er egnet til formålet og skal ændres for at sikre at passagerer og besætningsmedlemmer er tilstrækkeligt beskyttet mod træthedsrelaterede sikkerhedsrisici.  De uvildige eksperter bag rapporten benyttede formuleringer som "Uacceptabelt", "overstiger rimelige grænser" og "giver mulighed for høj koncentration af arbejde ..."
  2. Derudover havde eksperterne foretaget en undersøgelse, som viste at op mod 80% af besætningerne på Europas fly havde oplevet at døse hen under en flyvning. Og mere end syv ud af 10 havde oplevet at falde i søvn under en vagt
  • 2006 – De lokale regler i Danmark, for piloter og kabinepersonale, tillader en gennemsnitlig arbejdsuge på 45 timer
  • 2006 – EU vedtager flyve- og tjenestegøringsregler for luftfarten
  1. Disse tillader bl.a. en gennemsnitlig arbejdsuge på 60 timer for piloter og kabinepersonale og vagter på op til 14 timer

Kort om Travel Advice
Travel Advice er et rådgivningsfirma, som tilbyder virksomheder uvildig rådgivning og løsninger indenfor emner relateret til forretningsrejser herunder rejsesikkerhed. Læs mere på Traveladvice.dk.


Kenn Kajberg Rønhøj    Kontakt forfatteren af dette andragende