Nej til yderligere udstykning i Sengeløse

Sengeløse er i dag stadig en landsby med gadekær, byfest og
sammenhold bla via vores idrætsforeninger. Vi har en dejlig skole med et
rimeligt antal børn i klasserne og når der mangler børn er vi så heldige
stillet, at der er ønsker fra familier der hører til Gadehaveskolen, om at få
deres børn til at gå på Sengeløse skole.


John Bilenberg har sammen med de personer der ejer markerne
mellem Sengeløsevej og Ole Rømers Vej fundet ud af at lave et projekt, hvor der
skal plantes skov på en del af markerne. Prisen er, at der så bliver udstykket
i det område som ligger mellem Ole Rømers Vej og Sengeløsevej 7 – 9. Samtidig er Coop
blevet tilbudt, at de kan bygge en Superbrugsen på hjørnet af Ole Rømers Vej lige
over for den nye udstykning Solbakkevej samt Plejehjemmet med deraf følgende
øget trafik.