Nej til udvidelse af Givskud Sogns Jagtforening skydebane på Riismark

   Udvidelse af flugtskydebane, Riismarkvej 8, 7323 Give

Vejle kommune har den 28. juni 2018 besluttet at godkende udvidelsen af flugtskydningsbane på Riismark. Se evt. https://www.vejle.dk/media/17614/miljoegodkendelse-riismarkvej-8-7323-give.pdf

Dette selvom formanden for Givskud Sogns Jagtforening Edvard Vemmelund i 2014 lovede beboerne i området at banen ikke ville blive udvidet yderlige. Jagtforeningen løber fra deres andel af aftalen, og vil tilsyneladende gøre flugtskydningsbanen til en forretning, og formentlig på sigt lave et decideret skydecenter, i stedet for primært at tilgodese medlemmernes behov....... Vi har svært ved at se hvilken gavn lokalområdet får for al larmen, trafikken og støvet, da det er absolut begrænset hvad de skydeglade “turister” bidrager med udover huller i vejen, og tomme øldåser i vejkanten, uden pant....  

 Udvidelsen af skydebanen giver ret til 4.000 timers skydning årligt!!!!

Mandag – fredag kl. 07.00 – 18.00 lørdag kl. 09.00 – 16.00 3 aftener (mandag – fredag) kl. 18.00 – 22.00. Der må afholdes 8 weekendarrangementer om året hvor der skydes både lørdag og søndag. lørdag kl. 09.00 – 20.00 og søndag kl. 09.00 – 18.00. Vi vil især fremhæve støjniveauet fra flugtskydningsbanerne som meget belastende for omgivelserne, der godkendes en nabo støj på 66,0 dB, hvor vejledende grænse er 60,0 dB. Desuden kan beboerne på Riismarkvej ikke kan opholde sig udendørs på grund af støv, de dage hvor grusvejen er tør. Vi skal alle kunne være her i kommunen, det skal jægerne også. De skal have en skydebane, hvor de kan øve sig. Det har vi som beboere i området efterhånden accepteret, så må vi gå inden døre de dage/aftner/ weekender hvor vindretningen forstærker det beregnede lydniveau......Vi går også gerne en anden vej på søndagsudflugten i skoven de dage der skydes, selvom der er tinglyst færdsel i området, som i en statsskov:.... Så det er alene antallet af åbningstimer, vi ønsker at vi sætter fokus på, antallet af skydedage bør reduceres til 1 dag om ugen plus maksimum 4 weekend arrangementer, desuden skal den vejledende støjgrænse overholdes

Bekymrede og skuffede beboere på Riismark og omegn.......


Beboere på Riismark og omegn    Kontakt forfatteren af dette andragende