Nej til kæmpevindmøller på Thyholm

Skriv under og vær med til forhåbentligt at forhindre at smukke Thyholm bliver skæmmet af kæmpevindmøller.

Underskriftindsamlingen her er startet sammen med Facebook gruppen: Protestgruppen mod kæmpevindmøller på Thyholm.

Protestgruppen og underskriftindsamlingen er oprettet for at forhindre kæmpevindmøller i at blive opført på Thyholm. 100 meter høje møller på Stokhøjvej vil blive placeret nær beboelsesejendomme, som vil blive berørt af støj og skyggekastning, nogle over 42 dB. Der vil være 21 ejendomme indenfor ca 800 meter, som vil blive berørt af møllerne. Møllerne vil opføres lige foran det nyopførte udsigtstårn -lige ovenover Thyholms eneste vandreservoir, som er betegnet som OSD område med særlig drikkevandsinteresse med stor sårbarhed. Struer Kommunes Kommuneplan vægter og har et mål at friholde de mest spektakulære og sårbare områder for vindmøller. Dette gælder så bare ikke længere for kommunen, selv om Thyholm er beskrevet lige netop i kommuneplanen som værende et område,man skal fritholde for kæmpevindmøller. Hvad er ændret?
Thyholm er indbefattet af beskyttelse og hele halvøen ligger i kystnærhedszonen lige på nær der,hvor der ønskes vindmøller...tankevækkende, at der alternativt ønskes 3 møller, da mølle nr 4 ligger i kystnærhedszonen.
Området har også fredede områder i tæt nærhed. Geopark Vestjylland som omfatter Struer Kommune og som har ansøgt UNESCO om at blive Global Geopark med fokus på områder, der har speciel status som storslåede og repræsentative med historie tilbage til istiden. Her figurerer lige netop området ved det gamle kalkværk, hvor vindmøllerne ønskes placeret. Underlig disponering af kommunen, at ønske Thyholm med i verdenseliten historisk og så placere vindmøller lige præcis der.
Spørgsmålet vil også være, om kommunen er bagud med grøn energi og at møllerne vil være kommunen behjælpelig med at få rettet op på dette og placeret langt væk fra hovedstaden ude på den ø,som kommunen måske aldrig har ønsket sig?.
Kan det virkelig passe, at man vil give køb på det hele for at tilgodese 4 fremtidige vindmølleejere frem for både de berørte beboere i området, men så sandelig også for at bevare vores fantastiske natur og oplevelsen af dette, uden industrimøller,som kun vil være til gavn for dem, der ønsker møllerne stillet op for økonomisk vinding...?? NEJ VEL !!!!
Skriv under! Og meld dig ind i gruppen og skriv gerne kommentarer, som vi vil tage med i klagen til kommunen. Haster lidt, da vi ikke har lang høring. Husk underskriftsindsamlingen, den ligger også fysisk i midtpunktet og spar på Thyholm.
Kom nu Thyholm og vis sammenhold i stor stil uden det industrielle islæt, som vil fremstå så tydeligt på Thyholms højeste sted og som vil ses mange kilometer væk. NEJ TAK SIGER VI.