nej_til_kaempevindmøller_i_Kølkær

 

Uddybende oplysninger findes på facebooksiden: Kæmpevindmøller i kølkær? Kig forbi, gruppen er åben.
Sig NEJ til kæmpevindmøller ved Kølkær
Der er sket det, at Byplanudvalget i Herning Kommune har godkendt en ansøgning om kæmpevindmøller ved Kølkær, uden om den gældende vindmølleplan.

Byrådet godkendte kommunens vindmølleplan i slutningen at 2010. Denne plan slår tydeligt fast, at der frem til 2020 kun kan søges om og opføres kæmpevindmøller i ni udpegede områder. Og her er Kølkær ikke et af dem.

Mange naboer og sommerhusejere i området ved Nørlundvej, Feldbakvej, Klinkhøjvej og Brandevej vil blive berørt af dette, og ønsker derfor at få ændret godkendelsen, da den klokkeklart er imod Vindmølleplanen, vedtaget af byrådet og underskrevet af borgmester Lars Krarup.

Vil du give din støtte til de borgere og sommerhusejere, der er kommet i klemme, og være med til at sikre, at politikerne nu og fremover holder, hvad de lover med hensyn til hvor i kommunen kæmpevindmøllerne må opføres?

 

Så skriv under på et  NEJ til Kæmpevindmøller ved Kølkær

 

På forhånd mange tak.

Venlig hilsen

Beboere i området

 

Ps. Før en underskrift er gældende, skal du være bosiddende i Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune tæt på vindmølleområdet, eller have tilknytning til kommunen som ejer af en fritidsbolig. Flere underskrivere fra samme bopæl er velkomne. Underskrifterne vil blive overrakt til byrådet forud for afstemning om Kæmpevindmøllerne. Ingen personoplysninger vil blive offentliggjort i anden sammenhæng.

 


Karsten Tværmose Andersen    Kontakt forfatteren af dette andragende