Underskriftindsamling mod grusgrav syd for Ganløse

Region Hovedstaden vil midt i januar vedtage et graveområde så der senere kan gives gravetilladelse til en grusgrav ved Vindekilde på Skovvangsvej syd for Ganløse.  

Hvis du også er modstander af denne grusgrav så underskriv her på denne side. (HUSK alle hustandens underskrifter tæller!)

En grusgrav i området vil få fatale konsekvenser. Fx:

  • Der vil dagligt komme til at køre rigtig mange store lastvogne til/fra grusgraven med en totalvægt på op til hver 50-60 tons. Det er uvist hvilke til-/frakørselsveje, der vil blive anvendt, men potentielt vil det blive gennem Ganløse by, Værløse by og tæt forbi Knardrup. Se nedenstående kort. Det vil uden tvivl skabe farlig trafik og medføre endnu større trafikale udfordringer!
  • Det foreslåede graveområde indeholder store mængder flyvesand (kaldet silt, der er som fint støv). I forbindelse med gravearbejdet og transporterne må det forventes, at flyvesandet vil blive spredt i en afstand på flere kilometer fra graveområdet. Dette til stor gene for områdets landmænd og haveejere.
  • Den smukke natur ødelægges. Graveområdet ligger netop midt i smeltevandstunneldale, der danner spredningskorridor mellem Naturpark Farum, den kommende Naturpark Mølleåen, den fredede Fuglesødal og Værebro Ådal, der nu også fredes. Graves der på Vindekilde, går det samtidigt imod Egedals kommuneplan og hele området er tilmed udlagt til national geologisk interesseområde.
  • Vindekildeområdet er et af de vigtigste kulturhistoriske og arkæologiske fundområder i Danmark, og gravning i området vil medføre uoprettelige skader på betydningsfulde fortidsminder. Kroppedal Museum har den 3. december 2015 tilskrevet Region Hovedstaden flg. om grusgravning i Vindekildeområdet: ”Grundet det store antal gravfund indenfor indvindingsområdet samt den umiddelbare nærhed til en stor koncentration af andre vigtige fund, så har museet yderst begrundet formodning om tilstedeværelsen af fortidsminder. Kroppedal Museum vil fraråde, at der foretages indvinding af sand og grus i dette påtænkte indvindingsområde grundet den store sandsynlighed for væsentlige jordfaste fortidsminder.”

Hjælp os i kampen og giv os din underskrift.

Med venlig hilsen

Naboer til det foreslåede graveområde

Like og følg os på https://www.facebook.com/NejTilGrusgravSydForGanloese/

HUSK alle hustandens underskrifter tæller!

 05-01-2017_22-04-094.png 


Nej til grusgrav ved Vindekilde    Kontakt forfatteren af dette andragende