SÆT EN STOPPER FOR UUNDGÅELIGE ULYKKER

Vi foreslår et lyskryds eller en åben overgang!

Odense kommune har valgt at opstille et hegn langs hele Munkebjergvej.

Dette til stor gene både for virksomheder og private, der har deres gang i det voksende industri- og boligområde især omkring Klokkestøbervej. Hvor der tidligere var en meget brugt overgang fra Klokkestøbervej over Munkebjergvej er der nu spærret af med et hegn, hvilket medfører ensretning.

Men et hegn dæmper ikke trafikken og det resulterer i mange flere problematikker end den overgang, der tidligere befandt sig ved dette kryds. Der færdes mange mennesker lige ved denne strækning omkring Munkebjergvej og Klokkestøbervej. Både omkring industriområdet, beboelse og i høj grad daglig og massiv trafik ind til Syddansk Erhvervs Skole.

Vi ser mange fodgængere og cyklister, der vælger at springe over hegnet - når hegnet da ikke bliver nedtaget af ukendte aktører. Det er nemlig tit, at hegnet er fjernet, hvor det efterfølgende må opsættes gang på gang.

Cyklisterne tager cyklen med over! Hver morgen og eftermiddag ser vi desuden cyklister, der cykler i modsat færdselsretning - og nej det må de ikke. Men det gør de altså. Og det kan nok formaninger og bøder ikke ændre på. Der er kun tale om tid, før en grim ulykke indtræffer. 

Det er altså i høj grad for de bløde trafikanters skyld, at vi foreslår, at der igen skal være en overgang for både cyklister og bilister ved krydset Munkebjergvej/Klokkestøbervej.

Men også for bilisterne vil det gøre det meget nemmere at tilgå de forskellige tilstødende veje på Munkebjergvej. Vi ser ofte, at bilisterne vælger at lave ulovlige u-vendinger. Og ja - dette er ulovligt - men folk gør det altså! Bilisterne oplever desuden større usikkerhed fra tilfaldsveje til Munkebjergvej da cyklisterne netop cykler i modsatte færdselsretning.

Der er kun tale om tid, før der sker en ulykke.  

Derfor anvender vi denne underskriftindsamling for at kunne skabe opmærksomhed på de potentielle ulykker og farer, der lige nu er omkring denne strækning. Som et resultat af denne opmærksomhed ser vi gerne, at der bliver diskuteret en anden løsning omkring Munkebjergvej/Klokkestøbervej end det l
ukket hegn. Optimalt gerne en åben overgang for alle trafikanter.

Underskriftindsamling1.png