Motiveret dagsorden for ekstraordinær generalforsamling LGBT Danmark

Motiveret dagsorden for ekstraordinær generalforsamling i Landsledelsen ved ”LGBT Danmark – landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner”  

Nærværende motiverede dagsorden fremsendes hermed til Landsledelsen med de ifølge vedtægterne krævede 50 medlemmers underskrifter. En ekstraordinær generalforsamling skal derfor nu afholdes indenfor 6 uger, og den her vedhæftede dagsorden skal udsendes til alle foreningens medlemmer.

§5. Ekstraordinært landsmøde afholdes, når et flertal af landsledelsens medlemmer ønsker det, eller når mindst 50 medlemmer skriftligt fremsætter krav herom til landsledelsen, ledsaget af en til landsmødet motiveret dagsorden.

Stk. 2. Ekstraordinært landsmøde afholdes senest 6 uger efter modtagelsen af begæringen. Indkaldelse sker skriftligt til hvert enkelt medlem med mindst 14 dages varsel og skal være vedlagt en motiveret dagsorden.  

Motiveret dagsorden:

1.     Valg af dirigent

2.     Valg af referent

3.     Nyvalg til Landsledelsen. Grundet manglende kompetencer i den nuværende Landsledelse til at føre LGBT Danmark sikkert gennem en forandring fra frivilligt ledet til professionelt drevet organisation, kræves der nyvalg, særligt med henblik på nyvalg af ledende poster i Landsledelsen.

4.     Igangsættelse af proces med vedtægtsændringer som skal fremlægges på ordinært landsmøde til november 2019.  

Motivation og baggrund

Det blev på Landsmødet d. 24/11-2018 fra Landsledelsens side fremlagt, at LGBT Danmark skulle gennemgå en organisationsudvikling med henblik på professionalisering. Kort forinden ansattes en sekretariatsleder, hvis ansvarsområde skulle være at gennemføre denne proces, men det har i den forløbne tid vist sig i stigende grad svært at gennemføre – hvilket i alt overvejende grad skyldes, at ledende personer i Landsforeningen ikke formår at overlevere beslutningskompetencen for daglig drift og økonomiske dispositioner til sekretariatet.

Der er seriøse udfordringer med transparens omkring beslutningsprocesser, idet beslutninger hvad angår politiske mål og økonomiske forvaltninger ofte enten tages udenom FU af generalsekretæren og forpersonen i lukkede fora, eller dikteres sekretariatet af generalsekretæren/forpersonen.

Der er – trods gentagne opfordringer på de sidste 3 på hinanden følgende landsmøder – en udfordring generelt med bredere repræsentation, således at foreningen udadtil stadig fremstår som ledet for og af én bestemt gruppe ud af hele LGBT+ spektret.

Der har tidligere – i foråret 2018 – været en meget alvorlig klage over ledelsen i Landsledelsen fra den samlede medarbejderstab, over de arbejdsforhold og -vilkår, som generalsekretær og forperson har givet og den ledelsesstil, der har været udøvet overfor foreningens ansatte, i øvrigt uden at de nævnte klagepunkter blev væsentligt forbedret. Klagen berørte samtlige punkter for chikane og mobning, jf, Dansk Magisterforening (https://dm.dk/raad-og-svar/arbejdsmiljoe/mobning-og-seksuel-chikane):

·      Tilbageholdelse eller fordrejning af information

·      Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab

·      Latterliggørelse, skæld ud i det offentlige rum

·      Fjendtlighed eller tavshed

·      Sårende personlige bemærkninger

·      Usynliggørelse

·      Nedvurdering

·      Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver  

Vi kan i nuværende situation kun se, at ledelsesstilen fortsætter upåvirket, idet tre ansatte indenfor det sidste år er gået ned med stress. Der er endnu ikke – efter næsten 2 års proces – indgået en overenskomst for sekretariatets ansatte.

Der kan ligeledes forefindes eksempler fra menige medlemmer af foreningen på mobning – både medlemmer på tillidsposter samt for personer, der udfører frivillighed i foreningen.

Som medlemmer finder vi, at hvis denne ledelse fortsætter, vil det være til stor skade for LGBT Danmarks virke, og vi anmoder derfor med denne motiverede dagsorden om et nyvalg til foreningens ledende poster, samt igangsættelse af en vedtægtsændringsproces, der skal klæde LGBT Danmark på til at kunne varetage sit mandat på en professionel måde.


Medlemmer i LGBT Danmark    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive giver jeg Medlemmer i LGBT Danmark tilladelse til at videregive min underskrift til dem, der har myndighed på dette område.


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Facebook