Modstand mod Kystbeskyttelsesloven

NY KYSTBESKYTTELSESLOV

Danmark har brug for en ny kystbeskyttelseslov, der kan varetage havstigninger, ekstremregn, kloaker, mm. under samme lov.

Danmark har brug for at staten tager sit ansvar alvorligt og kystbeskytter hele landet og ikke kun vestkysten, som en statslig forordning.

 

Vi har brug for en samlet lov, der tager hånd om bl.a. følgende som minimum.:

  • Kystsikring
  • By og havnesikring
  • Regnvands-reservoir
  • Oversvømmelse af kloaker
  • Oversvømmelse af elnet
  • Oversvømmelse af brugsvand
  • Oversvømmelse af infrastruktur
  • Infocenter til viden og erfaringsbank
  • Lovkrav om de svage punkter ved kystsikring og kloaknet
  • Statsligt landsdækkende prof. beredskab
  • Klimalokalplaner

 

 

Eksisterende - Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=116298

 

Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse er en forældet lov, der bør udskiftes med en landsdækkende samlet lov, der omhandler alt hvad vi ved i dag, om betydningen af det foranderlige klima.

Kystbeskyttelsesloven kræver i dag, at du som grundejer selv skal beskytte din ejendom mod oversvømmelser, men samtidig kan den samme lov fratage dig retten til at overholde loven.

Men der findes også andre lovgivninger der kan fratage dig retten til at beskytte din ejendom mod oversvømmelser, selv om du forsøger at opfylde kystbeskyttelseslovens krav.


Kystbeskyttelsesloven er en selvmodsigende lov OG DET BURDE VÆRE FORBUDT.


Der findes utallige eksempler på nettet, om kystbeskyttelseslovens mangler og uduelige krav. Jeg har valgt nogle få eksempler herunder:

De statslige klimaplaner omfatter mere end de fleste er klar over, men som der ikke tales så meget om. De fleste tror klimaplanerne kun handler om Co2 udslippet, men den er uden betydning i forhold til de virkelige planer. Klimaplanerne fortæller også om kommende havstigninger på 28 cm til 90 cm inden for 100 år. De fortæller også om ekstreme vejrfænomener.

 

Borgerne eller rettere nogle borgere i Danmark vil opleve, at de skal til at betale millionregninger de ikke har prioriteret med i deres husholdninger og nogle borgere har allerede oplevet at få besøg af fogeden og opleve uforskyldte dagbøder og fængselsstraf på grund af klimaplanerne.

 

Staten har brugt milliarder af kroner på at fremstille klimaplanerne de sidste 10-15 år, uden der er bygget et eneste dige, ud over de statslige ved vestkysten. Det meste af landet kunne have været beskyttet i dag, for de skattepenge der er brugt på klimaplanerne.

 

Det er så lille en promille i skattestigning der skal til, hvis staten stod for beskyttelsen af landet, at man kun kan undre sig over politikernes holdning til kystbeskyttelse af byer og kyster, men mere uforstående er det, at store dele af bl.a. vestkysten har været stats og kommune beskyttet via stats- og kommuneskatten, mens andre steder er det den enkelte grundejer, der bliver pålagt selv at betale kystsikringen.

 

 

Klimaministrene har udsendt krav til kommunerne om tiltag til:

  • At etablere kystsikring via digelag.
  • At etablere by- og havnesikring, via kombinerede digelag og kommuneforordninger.
  • At etablere oversvømmelsesbassiner mod ekstrem regn.
  • At etablere kloaksepareringer mellem spildevand og overfladevand.
  • At nedprioritere lavområder herunder sommerhuse i disse områder.
  • Der er sikkert meget andet vi vil opleve i fremtiden.

 

1. Digelag er en forening af grundejer, der iflg. loven selv skal betale alle omkostninger til etablering og vedligeholdelse af diger, dæmninger, sluser osv.

2. By- og havnesikring der kombinerer digelags betaling med kommunens betaling + evt. fondsmidler, da projekterne løber op i mange millioner.

3. Oversvømmelsesbassiner er nye tiltag kommunerne er begyndt at anlægge, som reservoir for store regnmængder. Det er kommunen der står for udgiften.

4. Kloaksepareringer er nye tiltag kommunerne er begyndt at prioritere, som led i de store regnmængder. Herunder kan der senere komme tiltag til at borgerne kan blive pålagt at få lavet faskiner på deres grunde.

5. Nedprioritering af lavområder er en statslig forordning, som sommerhusejerne vil komme til at mærke en del til i fremtiden. Enten bliver sommerhusene usælgelige eller også må de til lommerne for at få etableret diger, der er høje og stærke nok til at holde havet ude af området.

 

 

Kloak-sagen der tangerer vanvid:

Googlesøgning: kloak-sag sender mand i fængsel

Yderområderne i Danmark har ikke mulighed for at optage lån i deres ejendom, da ejendommen anses for usælgelig. Huspriserne er i bund.

http://www.tv2east.dk/artikler/kloak-sag-den-28-januar-skal-klaus-knudsen-i-faengsel

 

Borgerne forhindres i at opfylde lovens krav:

Kommunen ejer jorden ud til vandet, og vi har tilbudt selv at lave et dige på strækningen, som er omkring 200-300 meter, siger Lisbeth Nielsen og fortsætter: - Men kommunen har sagt nej og henvist til, at »det ikke kommer flertallet til gode«, siger hun. Resultat: Ejendommene blev oversvømmet.

http://www.sn.dk/slagelse/naesby-strand-er-naermest-druknet/artikel/375243#.UvMDG_l5MZw

http://www.sn.dk/slagelse/kommune-goer-det-svaert-at-lave-nyt-dige/artikel/104302#.UvMFuPl5MZw

 

Kommunalpolitisk mudder:

København har allerede bygget et stort kystdige rundt om Kalvebod Fælled - Dragør er tvunget til at bygge forbindelsen videre til Søvangdiget. De øvrige partier ønsker at etablere et landdige på tværs af Amager. Et kystdige kan bygges som ved Søvang, så det fremstår som en rekreativ perle, med strand og enge på ydersiden. Resultat: Politiker slås og ejendomme drukner.

http://www.konservative.dk/Partiet/Lokalt/Storkredse/K%C3%B8benhavns-Storkreds/Drag%C3%B8r-v%C3%A6lgerforening/Nyhedsarkiv/2013/11/Konservativ-miljopolitik

 

Kystbeskyttelseslovens historie:

Lovens ord - Om at det er den enkelte lodsejer/grundejer der skal betale kystbeskyttelsen stammer bl.a. fra hertug Hans den Ældres mange forordninger fra 1500-tallet, hvor lodsejer/grundejer ubestrideligt var adelen og herremænd. Loven sagde, at dem der nyder godt af beskyttelsen fra et dige også skulle være medbetalende af digebygningen. Denne formulering er ført helt op til at gælde for den enkelte grundejer/parcelhusejer i dag. Resultat: Det er en meget urimelig beskatningsregel og forskelsbehandling i dag. http://www.elevambassadoer.com/node/12829

 

Hertugen beordrede allerede i 1545 bønderne i Kær Herred, at udbedre sommerdigerne 3 - 4 dage om året.

Da man i 1547 anlagde vejen fra Tønder til Sæd skulle digerne gøres en alen højere og bredere. Og det var ikke alene de fastboende bønder, men også beboerne på Sild og Før havde pligt til at deltage.

http://www.dengang.dk/readarticle.php?article_id=749

 

Næsten al Danmarks landbrugsjord fra middelalderen og frem tilhørte godsejerne.

I 1688 var det således kun 2 % af jorden, der tilhørte bønder, som selv ejede deres jord.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/selvejerboender-ca-1000-1700/

 

 

 

Arbejdsrapport 2012:

Klimatilpasning i de danske kommuner – grundejernes holdninger og praksisser

http://curis.ku.dk/ws/files/43649621/Arbejdsrapport_157_2012_Klimatilpasning.pdf

 

Uddrag:

HVAD SIGER LOVEN: PLIGTER OG RETTIGHEDER

Der er en lang række love, som har betydning for klimatilpasning og håndtering af forskellige

former for vand, herunder planloven2 og ændringer hertil om klimalokalplaner3, vandsektorlov4,

vandløbslov5, oversvømmelsesrisikolov6, kystbeskyttelseslov7 og miljømålslov8 med flere, som

ikke nødvendigvis er koordinerede. Desuden reguleres regnvand, spildevand og vandløb ved

hjælp af spildevandsplaner og servicemål, risikostyringsplaner, beredskabsplaner, vandplaner

m.fl. (Hannibal et al 2011).

Det er altså ikke helt enkelt for den almindelige grundejer ‐ eller for kommunen for den sags skyld ‐

at skabe sig et overblik over, hvem der egentlig er forpligtet til hvad, og hvordan regnvandsproblemer egentlig kan reguleres juridisk

og planlægningsmæssigt. Og om der er, og i givet fald på hvilket grundlag, der er erstatningsansvar, hvis skaden er sket.

 

2

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009: Bekendtgørelse af lov om planlægning

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127131

3

Lov nr. 579 af 18. juni 2012: Lov om ændring af lov om planlægning

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=142120

4

Lov nr. 469 af 12. juni 2009: Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125346

5

Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009: Bekendtgørelse af lov om vandløb

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127082

6

Lov nr. 1505 af 27. december 2009: Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129372

7

Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009:  Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=116298

8

Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009: Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven)

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127102

 

 

 

Hvis du vil læse mere så besøg hjemmesiden: www.havstigninger.dk

 

Jeg takker på forhånd alle der underskriver.

Husk at bekræfte mailen bagefter... TAK