Mod_Nemplads_Rudersdal

Synes du NemPlads fungerer?

Rudersdal Kommune har i 2013 lanceret en fuld digital pladsanvisning. I forbindelse med lanceringen af dette system synes der at være en tilsidesættelse af børnenes tarv, hvor kapacitetsberegninger går forud for alt. Konsekvensen af dette er, at børn tvinges til at være i andre institutioner, indtil der er beregnet at være en plads ledig. Dette betyder unødvendige skift for børnene.

Det er regler fremfor alt, og børnenes trivsel tilgodeses kun, hvis der er en plads, ifølge kapacitetsberegningen. Ikke engang en plan for en implementeringsfase har der været, og selvom kommunen fastholder at kun et fåtal af familier er kommet i klemme, er man ikke villige til at hjælpe de ifølge kommunen få familier.

I juli blev en brugertest af systemet annonceret fra kommunens side efter stor debat i lokalpressen og mange mange spørgsmål fra forældre. Der er efterfølgende intet meldt ud om hvad status er på denne brugertest. 

Siden lanceringen er der endvidere opstået tvivl om, hvorvidt systemet viser det rigtige antal ledige pladser. Ved demonstrationer af systemet til forældrebestyrelsesmedlemmer har dette ikke været tilfældet. At institutioner får tildelt børn er af stor betydning for de enkelte institutioners økonomi. Der har desuden vist sig store uhensigstmæssigheder ved ønskelisten i praksis og tilflyttere kan kun vælge mellem rest pladserne.

Vis din utilfredshed med NemPlads systemet at skrive under på denne underskriftsindsamling.

 Forældre i Rudersdal mener ikke, at NemPlads fungerer!


Rikke Gade Christensen    Kontakt forfatteren af dette andragende