Mod Audebogårds udvidelse af svineproduktionen, Løserupvej 55, Tuse Næs

Audebogård Svineproduktion ønsker at udvide sin bedrift på Løserupvej 55, Tuse Næs, 4300 Holbæk til en produktion på 47.000 svin årligt.

Holbæk kommune oplyser, at ansøgningen om udvidelsen vil komme under behandling efter sommerferien, idet man afventer Miljøstyrelsens endelige godkendelse af den ønskede teknologi.

Miljøforeningen på Tuse Næs er meget bekymrede for Natura 2000-området Udby Vig, som ligger ca. 600 meter i vindretningen fra den kommende svineproduktion.

Området er særlig kendt for sin fine botanik med mange sjældne orkideer og andre truede planter som kræver et næringsfattigt miljø. En stor svinefabrik så tæt på vil uvilkårligt øge ammoniakbelastningen til naturområdet, og konsekvensen vil bl.a. være at orkideerne forsvinder.

Men det er blot én af bekymringerne!

Skærmbillede_2019-07-19_kl._20_.29_.53_.png

En udvidelse vil også have andre konsekvenser:

  • øget tung lastbiltransport af gylle, foder, svin, døde dyr m.m. på de meget uegnede smalle veje
  • ødelagte veje af trykket fra den tunge transport, som kommunen (altså borgerne) skal betale for at få repareret    
  • Mere lugt og støj samt fluer    
  • Øget algevækst på ejendomme og i omgivelserne pga. mere ammoniak i luften    
  • Faldende ejendomsvurderinger på op til 25 - 30 %     
  • Svært at sælge huse der ligger i nærheden af svineproduktionen     
  • Risiko for MRSA-smitte og andre helbredsrisici    
  • Et skæmmet landskab som ellers betegnes bevaringsværdigt - en bygningsmasse svarende til Bauhaus i Holbæk samt 5 siloer.                       

Miljøforeningen på Tuse Næs opfordrer til at skrive under på protesten mod denne svinefabrik. Der er rigeligt med husdyrbrug på Tuse Næs, og foreningen ønsker at bevare den smukke natur og det flotte landskab.

http://mftn.dk/svinefabrik.html


Asger Lind Poulsen, Formand for Miljøforeningen Tuse Næs    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Asger Lind Poulsen, Formand for Miljøforeningen Tuse Næs tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...