LUK EFTERSKOLERNE OP

Efterskoler er i forvejen delvist lukkede enheder. Derfor burde det være forholdsvis simpelt at lave dem til sikre ”bobler”. Hvis alle elever møder ind med en negativ Coronatest og sammen med deres forældre skriver under på at forblive på efterskolen, indtil restriktionerne løsnes igen (som man gjorde det med stor succes under den nordjyske nedlukning), vil man forholdsvis sikkert kunne genoptage efterskolehverdagen. De, der får hjemve, kan naturligvis tage hjem, men kan så ikke vende tilbage til efterskolen igen (også en strategi man benyttede under den nordjyske nedlukning).  

Lærere og andre ansatte kan naturligvis stadig udgøre en smitterisiko. Men denne risiko kan minimeres ved efterlevelse af de generelle retningslinjer: afstand, håndhygiejne, mundbind samt eventuelt lyntest, som man fx bruger på landets plejehjem. Regeringen har opfordret alle, der arbejder, til at blive testet 1/ugl. Dette skulle efterskolelærerne naturligvis også efterleve. Lærerne kan selvsagt ikke blive i boblen 24 timer i døgnet som eleverne, da de selvfølgelig efter endt arbejdsdag skal hjem til deres egne bopæle. Dette er dog ikke anderledes end andre ansatte, der fortsat møder ind på arbejde som fx sygehuspersonale, plejehjemsansatte, bostedsansatte m.fl.  

Fortsat at holde efterskolerne lukkede ud fra den tanke, at eleverne udgør mindre smittespredningsrisiko i egne hjem, er måske ikke helt holdbar. Lige nu er omkring 30.000 efterskoleelever spredt ud over hele landet. Selvom de fleste af disse forsøger at begrænse deres sociale kontakter, ses mange, efter alt at dømme, med i hvert fald en eller to venner. Hvis disse venner også ses med en eller to andre venner, kan man begynde at gange op, og så bliver resultatet med al sandsynlighed en væsentlig højere smittespredningsrisiko, end hvis eleverne opholder sig på hver deres efterskoler og ikke blander sig med resten af samfundet. Der er også en stor del elever, der pendler mellem flere hjem, og elever med forældre, der er ekstra udsatte for smitte i kraft af deres job, og som risikerer at smitte deres børn, som så risikere at smitte vennen osv. for ikke at tale om risikoen for, at børn smitter deres forældre, som så ikke kan passe deres arbejde. Man kan spørge sig selv, om vi ikke netop ville ”bryde smittekæder”, ved at sende eleverne tilbage på efterskolerne med ibrugtagning af tidligere nævnte forholdsregler, naturligvis.

En anden faktor, der bør medregnes i forhold til genåbning kontra nedlukning af efterskolerne, er den store mentale udfordring, det er for de fleste unge at skulle holdes isoleret fra deres skole og fra deres venner. Et af de største strafredskaber, der er brugt over for unge i vores kultur, er netop isolation. ”Nu skal du blive på dit værelse”, ”du har stuearrest”, ”du må ikke ses med dine venner”. Derfor opleves denne hjemsendelse lige nu som særligt hård for mange unge, og måske i særlig grad for efterskoleeleverne, der jo for langt de flestes vedkommende har valgt at tage et år på efterskole for det sociale udbytte. Efterskoleåret er så særlig en oplevelse for de unge med netop det rige fællesskab i centrum. Og det er ikke blot et år ud af en lang årrække som årene i folkeskolen, men et unikt år, der ikke nogensinde kan gøres om. I stedet for at være en del af disse fællesskaber sidder de unge nu foran en skærm på deres værelser og er af den grund mindre motiverede for at modtage undervisning.

Det risikerer altså at blive med mistrivsel, depression, manglende læring og i værste fald manglende livslyst som følge, hvis man fortsat holder efterskolerne lukkede. Så, kære politikere: LUK EFTERSKOLERNE OP IGEN – NU! DET GIVER GOD MENING!


Kathrine Assels og Rikke Malene Mygind Kristiansen    Kontakt forfatteren af dette andragende