Lad os komme tilbage på Campus!

Det er essentielt for vores studier at vi har mulighed for at møde fysisk op. Mange taler om ensomhed, når de bliver sendt hjem. Vi er en række studerende fra Københavns Universitet, der kæmper for at vi har mulighed for fysisk fremmøde og at underviserne bliver støttet i overgangen til hybrid undervisning. 

Bordene er kommet tilbage på Campus for alle HUM-studerende. For de få, der har rygsmerter, er det rigtig godt, men der er en kæmpe ulempe ved det her for alle andre: Vi er kun 19, der må møde op til holdundervisning, mens resten skal deltage i undervisningen via zoom. Det giver imidlertid ingen mening, at vi stadig må dukke op til forelæsningerne, og at vi teoretisk set må sidde to meter væk fra klasselokalet og være med på Zoom.

For de studerendes psyke og sociale trivsel er det langt fra holdbart at skulle deltage i undervisningen hjemmefra. Zoom virker ikke uden problemer og underviserne har svært ved hybridundervisningen. Underviserne skal officielt ikke bruge ekstra tid på holdopdelingen, hvilket de alligevel bliver nødt til - uden at få flere timer vel at mærke. Hvordan skal denne hybridundervisning så være til gavn for de studerendes studier, når underviserne ikke har tiden til at omstille deres undervisning?

Reglen om at splitte os op giver heller ikke nogen mening, når vi i forvejen kun har undervisning med samme hold, og at vi dertil skal gå med mundbind. 

 

Vi kræver derfor

- at HUM-dekanatet øjeblikkeligt dropper opdelingsreglen,

- at underviserne får bedre støtte til onlineundervisningen (i form af flere arbejdstimer og bedre teknisk support),

- og i tilfælde af at bordene forsvinder igen: at de studerende der har rygsmerter kan få et bord fx ved fremvisning af en lægeerklæring.

 

Vi opfordrer dekan Kirsten Busch Nielsen, prodekan for uddannelse Jens Erik Mogensen og fakultetsdirektør Kristian Boye Petersen hurtigst muligt at tage stilling til vores krav.

Venligst, de studerende


Yannic Cyrus Bakhtari    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Yannic Cyrus Bakhtari tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.








Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...