Ja tak til natur. Nej tak til hegn og naturnationalparker

Vi siger nej tak, til indhegnet Naturnationalpark, fordi:

Rigtig mange vil blive begrænset i deres adgang til naturen.

Færdsel i indhegninger med dyr foregår på EGET ansvar.


Alle som elsker at gå tur i vores skønne natur, men som er bange for de store dyr, som kommer til at gå i indhegningerne, vil blive udelukket.

Hundeluftere anbefales at holde hunden i kort snor, og bedst IKKE at gå med hund i indhegninger med dyr, da de kan reagere aggressivt overfor hunde.

Børnefamilier, skovbørnehaver mv. udelukkes, da færdsel sker på eget ansvar, og man skal færdes stille og roligt, samt undgå fagter og høje lyde, når man er i nærheden af de græssende dyr.

Ryttere fratages deres mulighed for at ride i NNP, da det ikke er forsvarligt at ride mellem løse ukendte heste. 

Det vil gå ud over både naturryttere og turistridningen i mange områder.

Friluftslivet vil blive begrænset - f.eks. orienteringsløb samt mountainbike  med mange hundrede/tusinde mennesker harmonerer ikke med, at man skal færdes stille og roligt.

Dyr der bor naturligt i skoven nu vil blive forstyrret af hegnene og i værste fald trængt væk  

Bekymring om dyrevelfærden i NNP, da dyrene som udgangspunkt ikke må tilskudsfodres om vinteren, så de bliver tvunget til at spise uønskede og mulige giftige vækster pga. fødeknaphed.

Det er bekymrende, at dyreværnsloven er lempet for de nye NNP, så der ikke skal være daglige opsyn på individniveau, men man kan klare det på et par ugentlige opsyn på bestandniveau.

Vedvarende skov med naturnær skovdyrkning giver biodiversitet, lagrer løbende kulstof og sikrer god dyrevelfærd MERE end urørt skov gør.

Og så producerer vi selv vores tømmer, som ellers skal importeres fra udlandet.

Der er ingen evidens for at naturnationalparker er vejen frem så spar de 888millioner og lad os beholde vores adgang til naturen. 

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Nanna Rønnow tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Bemærk venligst at du ikke kan bekræfte din underskrift ved at svare på denne meddelelse.




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...