Investér i Odders børn!

 

Børnene er fremtiden! 

Og nu har vi fået nok af besparelser i daginstitutionerne og skolerne!

Odder Kommune har fuldstændig glemt trivsel, nærvær og rimelighed i forsøget på at spare penge! 

Børn, forældre og personale har ondt i maven over den hverdag, som er konsekvensen af besparelserne - det er ikke rimeligt! 

De ansatte kan ikke leve op til deres egne pædagogiske værdier - de har ikke tid og overskud til at være der for børnene - og slet ikke de børn, som særligt har brug for at blive set og mærke de voksnes nærvær! 

Vi vil ikke acceptere, at I nedprioriterer børneområdet og dermed risikerer at tabe en hel generation! 

Odder kommune snakker meget om bosætningsstrategier - lad os nu prioritere et godt børne- og familieliv!

Det vi vil er tid, muligheder og flere hænder - flere lærere, flere pædagoger og flere ressourcer! Og det har vi råd til! 

Hvis ikke I vælger at satse på vores kommunale vuggestuer, børnehaver, SFO'er, skoler og specialklasser - så kan det ikke undre jer, at flere vælger de private alternativer, andre byer og at personalet siger op! 

Vi vil så gerne Odder! 

Kommunen lavede tidligere i år en evaluering af fremtidens dagtilbud – det er meget deprimerende læsning!


Henrik og Kristina Ditlev    Kontakt forfatteren af dette andragende