Høringssvar på helhedsplanlægning for Tangkrogområdet, Aarhus

Aarhus kommune har udarbejdet en supplerende høring omkring 3 forslag for helhedsplan for Tangkrogområdet. Link til de 3 forslag fra Aarhus kommune.

Der henvises til alternativ 1 og hovedforslag i det efterfølgende. Disse forslag er beskrevet i linket fra kommunen. 

Hvis du er enig i at alternativ 1 er den bedste løsning på udvikling af Tangkrogen bør du overveje at underskrive nedennævnte høringssvar. 

Sidste frist er søndag den 7. oktober 2018 kl. 15.00.

Nedenfor det høringsvar der afgives:

 Høringsvar vedr. Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet. 

Det anbefales at alternativ 1vælges af følgende grunde: 

  • Landskabsmæssigt er der mere luft og vandgennemstrømning ind til bunden af Tangkrogen i dette forslag end hovedforslaget. Dermed en bedre vandkvalitet for de badende og større udsyn over havet, når man bevæger sig på langs Strandvejen fra byen og ud mod skoven.    
  • Rensningsanlægget placering på havnen med en mindre kontaktflade mod lystbåde havnen vil minskes gener for gæster i området.    
  • Den rekreative værdi langs Strandvejen og Tangkrogen bevares.    
  • Byens spejling i vandet fra strækningen langs Strandvejen bevares bedst med den større vandflade som alternativ 1 giver. 

Det anbefales at hovedforslaget IKKE gennemføres, af følgende grunde: 

  • Tangkrogen vil komme til at blive indeklemt af lystbådehavnen.    
  • Området på vandet langs Strandvejen bruges ofte til sportsaktiviteter som svømning, dykning og bræt sport.  Indsejlingen til lystbådehavnen, vil gøre farvandet farefuldt for førnævnte aktiviteter.    
  • Tilsanding af det inderste af Tangkrogen vil højest sandsynlig blive forøget, da vandgennemstrømningen begrænses betydeligt med forslaget.    
  • Det frie udsyn over bugten begrænses yderlige fra Tangkrogen med hovedforslaget og det rekreative element blive mindre for den bynære strand. 

Alt i alt er det vigtigt, at bevare den rekreative værdi på strækningen langs Strandvejen og i Tangkrogen. Værdien ligger i både at bevæge sig i området og benytte vandet i området. Samtidig bør vandmiljøet bevares ind til Tangkrogen, således at der er frisk vand ved Tangkrogen og dyrelivet med marsvin stadig kan opleves.  

Kystdirektoratet bør vurdere vandmiljø og natur indgriben ekstra i forhold til hovedforslaget. 

Det anbefales på det kraftigste at byrådet og kystdirektoratet vælger alternativ 1 af ovennævnte grunde.