Med udgangspunkt i straffelovens kap. 7, som lystigt anvendes i strafudmåling af såvel skyldige og uskyldige i voldtægtssager med sigtelse jf. straffelovens § 216, undrer det mig at man ikke anvender straffelovens kap. 17, når det findes bevist at anmelder (kvinden/pigen) bevidst har indgivet en falsk anmeldelse, og dermed har afgivet en falsk forklaring om en voldtægt, skabt på en urigtig historie. En historie som af anmelder er bygget på en løgn, trods det at vedkommende reelt selv er vel vidende om dens urigtighed.

Straffeloven Kapitel 7 - Voldtægt

Jf. § 216, stk. 1, straffes den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Straffen kan efter § 216, stk. 2, stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder,

Straffeloven kap. 17 - Falsk forklaring og falsk anklage

Jf. § 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der tilintetgør, forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer falsk bevis med forsæt til, at nogen derved sigtes eller dømmes for et strafbart forhold.

Mænd/drenge der uskyldigt bliver sigtet, og evt. dømt for en voldtægt de ikke har begået, skal resten af livet leve med andres mistænksomhed mod dem. Dette kan få fatale konsekvenser, hvilket kan vise sig i form af psykiske mén og lidelser. Bl.a. en kronisk PTSD, som er en lidelse de fleste aldrig kommer af med igen. Dette kan for den ramte resultere i, at personen trækker sig fra sine omgivelser, undgår social kontakt, ikke kan fungere på arbejdsmarkedet, og som følge heraf efterfølgende må søge førtidspension.

Når kvinder/piger lyver om den slags, uanset årsag, er de direkte skyld i, at andre kvinder/piger som virkelig udsættes herfor, ikke vil indgive en anmeldelse i frygt for mistillid og mistro. De skammer deres eget køn, skammer de kvinder/piger der virkelig udsættes for en sådan en traumatisk hændelse. En aldeles tragedie for de kvinder/piger der virkelig bliver udsat for et overgreb som uden behandling og konsekvens for gerningsmanden, kan få lige så fatale følger, som for den der uretmæssigt sigtes/dømmes herfor.

Som det er i dag, bliver kvinder/piger der anmelder en falsk voldtægt oftest kun idømt en betinget dom pålydende 10 dages betinget fængsel, hvis hun da overhovedet bliver sigtet og straffes med domsafsigelse. Enkelte dømmes til psykiatrisk behandling i form af samtale med psykolog eller psykiater. En hurtig søgning på google viser, at omkring 7 % af anmeldelser af voldtægt er falske. I en tredjedel af sagerne dømmes anmelderen for falsk anmeldelse af voldtægt, en tredjedel sluttes med hjemmel i retsplejeloven, og i den sidste tredjedel af sagerne frafalder politiet sigtelse af kvinden på baggrund psykiske/sociale årsager, eller fordi hun er under den kriminelle lavalder.

Eftersom voldtægt er en af de værste anmeldelser som en person kan sigtes og komme i fængsel for, bør straffen for at anmelde falsk forhøjes, således at den der indgiver en falsk anmeldelse får samme straf som den der uskyldigt sigtes og evt. dømmes herfor får/ville få, således at straffelovens kap. 17 anvendes og udmøntes i dens form i disse sager. Hver gang der anmeldes falsk. At en kvinde/pige ikke sigtes og dømmes for at anmelde en falsk voldtægt, er at sende et signal til andre om, at det er helt i orden at lyve om den slags kriminalitet. Man vil ikke nedbringe det antal af falske anmeldelser, der hvert år finder sted, før det sker en skærpelse på området, og man med retspraksis udviser at den konsekvens der jf. straffeloven står nedskrevet også udøves. At idømme en kvinde en betinget straf pålydende 10 dages betinget fængsel eller psykiatrisk behandling i form samtale med psykolog el. psykiater, er ikke en konsekvens af uhensigtsmæssig handling. Det er derimod en hån mod den mand/dreng der er blevet sigtet og evt. dømt på baggrund af hendes løgn.

Karina Jensen    Kontakt forfatteren af dette andragende