Hjælpepakker til køreskoleelever
Vi bør kæmpe for de unge, alt for længe er de blevet glemt! Tusindvis at unge mennesker er ved at tage kørekort - en lang og sej kamp, for slet ikke at tale om prisen! Alle køreskoler har været lukket ned siden midten af december, og den køreerfaring de unge har tilegnet sig er så godt som spildt. Mange er sat så langt tilbage, at det vil komme til at kræve rigtig, rigtig mange køretimer før man er klar til en køreprøve - og det koster!
Nogen er så heldige at deres forældre vil hjælpe dem økonomisk, andre står selv for at betale deres kørekort og når man er ung og enten på SU eller lærlingeløn, så er det altså ikke sjovt at skulle starte så godt som forfra. Det er det ikke uanset hvem der betaler!
Så lad os stå sammen og kæmpe for de unge!
Staten har holdt hånden under mange virksomheder og givet lønkompensation til de ansatte, nu må det være på tide at kompensere for den kæmpe ekstraregning de unge ender med.
Lad os stå sammen og hjælpe den næste generation på vej!
Sammen står vi stærkest.
Frida Eskildsen Kontakt forfatteren af dette andragende