Halinspektør i VoelHallen

Silkeborg Kommune vil spare halinspektøren væk i Voel Hallerne. Dette modsætter vi os. Skiv venligst under på dette.

Dette brev er sendt til kultur, idræt og fritidsforvaltningen.  

Det er med MEGET stor beklagelse vi har modtaget nyheden om afskedigelsen af halinspektør Jørn Hansen, Voel Hallerne.   Først vil vi gerne udtrykke vores undring over manglende konduite i forhold til Jørns alder og mangeårig kæmpe engagement i lokalområdet og idrætslivet. Jørn er en ”institution” i Voel.   Hernæst vil vi gerne udtrykke en meget stor forundring over, at Silkeborg suverænt mest benyttede idrætscenter, med et kæmpe stort aktivitetsniveau, ikke prioriteres med en halinspektør. Silkeborg Voel KFUMs aktivitetsniveau og hallens belastning bare stiger og stiger og hallens alder øger behovet for vedligehold. Hallerne benyttes fra morgen til aften, med undtagelse af tre sommerferieuger og Jørn skaber herudover et stort aktivitetsniveau i begge haller med op mod 1200 mennesker i gennemsnit ugentligt, der går igennem hoveddøren. Dette kræver rengøring, vedligehold, koordinering og servicering.   Vi påkalder os opmærksomhed på, at vi er Silkeborg Kommunes Eliteudviklingsklub og vores 600 medlemmer træner meget, spiller uendeligt mange kampe og træningskampe og vi føler IKKE, at vi skal ligestilles med øvrige haller/klubber i øvrige Silkeborg. Vi antager, at hallerne drives enormt kosteffektivt i forhold til aktivitetsniveau og betragtede yderligere ansættelse til Voel Hallerne som option og vi tillader os derfor at være noget forundrede.   Er I fuldt bekendt med aktivitetsniveauet i Voel Hallerne?   Er I fuldt ud bekendt med Jørns håndværksmæssige løbende renoveringer og vedligehold af hallen og den dermed følgende driftseffektivitet?   Er I bekendt med, at halgulvene rengøres 5-6 gange ugentligt, da 70 % af klubbens hold bruger harpiks og øvrige brugere af hallerne ikke skal belastes af harpiks, herunder børnehåndbold, badminton og skoleidræt.   Er I bevidste om, at Silkeborg Voel ved hjemtagning af Ligakampe retur til Voel hallerne, ikke vil være i stand til at servicere udehold, dommere, sponsorer, tilskuere og officials?   Silkeborg Voel KFUM, GFG Voel, skolerne, institutioner og øvrige foreninger og borgere Voel bakker op om Jørn Hansen og henstiller til revurdering af beslutningen.