Forslag til ændring af hjælpepakke til studerende.

En stor del af alle studerende i Danmark har brug for at arbejde ved siden af SU’en, for at kunne betale husleje og få mad på bordet. Vi er heldige at vi overhovedet har SU, og vi er taknemmelige for det. Desværre står de fleste af os i forbindelse med corona-krisen pludselig i en situation hvor al vores indtægt udover SU er blevet aflyst. For rigtig mange dækker SU ikke engang huslejen. Dvs at vi pt har en stor gruppe studerende, der har væsentlig flere udgifter end indtægter. Ift den hjælpepakke der er kommet til os, så er vi den eneste gruppe af borgere der er blevet bedt om at skulle betale hjælpepakken tilbage, som staten så desuden tjener på pga. renten. At vores økonomiske bekymring bliver udskudt til den dag, vi skal betale tilbage er ikke en holdbar løsning, og er heller ikke den bedste måde at sende nyuddannede ud i verden på. En ting er at man selv kan vælge at låne penge, men at staten nærmest “tvinger” os til det, er ikke okay. 

Vi vil derfor gerne opfordre regeringen til at ændre SU-lånet i disse måneder så det ikke er et lån, men en investering som staten gør, for at vi skal blive på vores studier. En anden løsning kunne være at beregningen for A- og B-indkomst for 2019 blev slået sammen, så det samlet var min 120.000 kr om året og 10.000 om måneden man skulle have tjent for at kunne søge hjælpepakken for selvstændige, og at vi derfor kunne komme ind under den.

Med denne underskriftsindsamling vil vi prøve at få en ide om hvor mange der står i en lignende situation, og dernæst sende et brev til undervisningsministeren samt De Studerendes Fællesråd, for at bede dem gå videre med problematikken.

Skriv gerne en kommentar, hvis der er andre problematikker i forhold til dette. 


Annelene Toft Christensen    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive giver jeg Annelene Toft Christensen tilladelse til at videregive min underskrift til dem, der har myndighed på dette område.


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Bemærk venligst at du ikke kan bekræfte din underskrift ved at svare på denne meddelelse.




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...

Facebook