For mere eksamensforberende undervisning til de studerende!

Mange af os jurastuderende betaler hvert år flere tusinde kroner for private eksamensforberedende kurser. Dette må tages som udtryk for, at vi studerende ikke oplever, at den undervisning som fakultetet tilbyder op til eksamenerne, er nok.

Derfor opfordrer vi dig, som jurastuderende, til at skrive under her, hvis du også synes, at Det Juridiske Fakultet skal tilbyde mere eksamensforberedende undervisning til os studerende. Dette vil betyde, at langt flere af vi jurastuderende i fremtiden vil føle os mere parate til og mere trygge ved at gå til eksamen.