Flyt Distortion ud af byen!

Selvom man elsker en god fest, så kan det blive for meget af det gode! Og sådan er vi nogle beboere i Kbh K, N og V, der har det med Distortion.

Det er ikke fest for os, at vores lokale erhversdrivende er tvunget til enten at lukke eller betale for at holde åbent, mens Distortion er i gang. Det er ikke fest at skulle lægge øre til et veritabelt inferno af støj. Det er heller ikke en fest for os, at vores opgange, haver, andre fællesarealer og gader bliver brugt som offentlige toiletter. Og det er bestemt heller ikke en fest at skulle navigere på cykel eller gående igennem et menneskehav af fulde og rent ud sagt totalt uberegnelige folk og glasskår.

Distortion har efterhånden udviklet sig til en festival af dimensioner, som hører hjemme på en dyrskueplads eller ude i skov, men ikke midt i en storby.

Det kan godt være Københavns Kommune kan tjene penge på gadefesten, men det sker på bekostning af byens beboere. Vi håber, at vi med denne underskriftsindsamling kan få vores folkevalgte repræsentanter på Rådhuset til lytte til os, som synes at det er på tide, at gadefesten flytter til mere passende omgivelser.

Hvis du er enig med os, så skriv under og lad os få vores by tilbage!

Din underskrift skal bekræftes via et link, som du får tilsendt på mail. Vær venligst opmærksom på dette og tjek eventuelt om mailen fra indsamlingen er blevet fanget af et spam-filter!

 


Beboerne i Kbh K, N og V    Kontakt forfatteren af dette andragende