Få din stemme hørt til bestyrelsesmødet den 24 oktober

Skriv under her, hvis du vil have din stemme hørt til bestyrelsesmødet!

Lisbeth Dam, studerende og Designskolens repræsentant i bestyrelsen, skal til møde d. 24 oktober. Hun vil gerne videreformidle de studerendes utilfredshed overfor den nye handlingsplan. Hun vil fremvise de underskrifter vi får indsamlet, til bestyrelsesmødet, for at vise vores fælles stemme; at vi som Designskole står sammen og ikke er enige i udfaldet af den nye handlingsplan. Så jo flere underskrifter, jo større stemme får vi over for bestyrelsen!

Denne underskriftindsamling skal vise vores utilfredshed overfor bestyrelsen, der ikke kender de studerendes holdning til den nye handlingsplan.Ved at skrive under, giver du Lisbeth en kæmpe opbakning til bestyrelsesmødet og give hendes stemme større relevans. Budskabet bliver stærkere, hvis alle Designskolens studerende står sammen. Der er vedhæftet det dokument som bestyrelsen modtager på vegne af de studerende, som Lisbeth vil fremlægge for bestyrelsen den 24 oktober.

 

For at opsummere forløbet siden handlingsplanen blev fremlagt:

Efter talrige møder med ledelsen, både offentlige og i mindre grupper, står vi stadig tilbage med en masse uafklarede spørgsmål omkring handlingsplanen og det kommende forløb.

De studerende er overhovedet ikke blevet inddraget i beslutninger, som kommer til at påvirke studie uigenkaldeligt og deres frustrationer er ikke blevet mødt eller taget seriøst af ledelsen. 

Siden handlingsplanen blev fremlagt, har det været svært at få arrangeret møder med ledelsen. De virker altså ikke specielt interesseret i, at sikre et fælles ståsted med de studerende.

 

Så er du sur? - JA!

Er du utilfreds? - JA!

Vil du høres til bestyrelsesmødet den 24. oktober? - JAAA!

SÅ SKRIV UNDER!

 

HUSK: at bekræfte din underskrift på mail efter du har afgivet den!

 

 


De studerende på KADK    Kontakt forfatteren af dette andragende