Eddie Basson

Denne side er til os der ønsker klarhed omkring alternativ behandling, som ønsker at påvirke beslutningstagerene, og dermed være med til at gøre en forskel.
Målet med denne side er at få opbakning til at flere offentlige midler skal bruges til at få afdækket effekten af alternativ behandling, så hver patient ikke, som nu, er overladt til sig selv, om at finde den "rette behandling".
Vi bliver, om ikke dagligt, så tit præsenteret for personer som hævder at have opskriften til at kurere kræft, men samtidig får vi fortalt at der ikke kan fremvises dokumentation, af frygt for et retsligt efterspil. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at medicinalindustrien menes at arbejde hårdt imod alternativ behandling.
Det siges, at grunden til at afgørende naturprodukter aldrig vil blive produceret, skyldes at de ikke kan blive patenteret.....

Jeg forstår ovenstående argumenter, når man er en enkelt person, eller et firma - men forestil dig et helt land som påtager sig dette ansvar....
Jeg ser ingen mulighed for at vi som land kan tabe noget ved et sådan projekt. Ved en grundig afdækning af nogle af de mest lovende alternative behandlinger, kan vi således se om der er en effekt eller ej; Og dermed give en vigtig information videre, til de personer som er i en svær tid.

Det kræves naturligvis at de alternative behandlere vil få frit lejde til at præsentere deres resultater, og at de får lov til at bruge de produkter som de vil.

Målet er et hus med plads til 30-50 patienter, og personale, hvor man kan bo, så længe behandlingen står på.
Flere behandlere fortæller at en behandling koster omkring 3-5000€; Jeg vil med glæde være den person der donere beløbet til den første behandling.