Cre-A-Town - Et kreativt igangsætterhus i Albertslund

 

Alternativet Albertslund
 stiller forslag om pilotprojekt:  

2årrig brugsret over en ledig kommunal bygning,  hvor der er plads til kreativitet og iværksætteri, med henblik på selvstændig drift herefter.  

Projektstøtte på 100.000 med henblik på tilbagebetaling ved fremadrettet drift, drevet af ildsjæle og medvirkende virksomheder.  

Hvad er Cre-A-Town?

Cre-A-Town er et projekt, som udspringer af Albertslunds ungeborgernes vision om at være skabende og kreative sammen på en seriøs og sjov måde. Et projekt til vinding for den enkeltes livskvalitet og lokalsamfundets fremtid.  

 

Cre-A-Town, et rum med højt til loftet

Cre-A-Town er stedet hvor drømme og idéer kreeres, deles og gribes. Atmosfæren er energisk og inspirerende med mulighed for at lære nyt, lære fra sig eller læne sig tilbage og fordybe sig i en god samtale eller kaste sig ud i legende opfindsomhed.  

Et rum i og til Albertslund

Cre-A-Town har flere dimensioner i sig: Der er ikke blot højt til loftet for tankevirksomhed, det er også et inkluderende rum, hvor ethvert bidrag er velkommen og hvor fællesskabet opmuntrer og løftes til nye højder. Her er mulighed for at indgå nye samarbejder på tværs af uddannelser, private og offentlige arbejdspladser, frivillige organisationer samt civile tiltag  - som vi i Alternativet kalder 4. sektorvirksomhed. Der er en rolle for alle at tage.  

Cre-A-Town - fra idé til værdi

Cre-A-Town forener iværksætteri med kulturlighed, hvor den opfindsomme tanke skal have lettere ved at sættes i kraft som en velfærdsgevinst, der potentielt kan lede til nye virksomheder og arbejdspladser, samt bidrage til nye velfærdsløsninger. Cre-A-Town er en skattekiste for en by som Albertslund, med en talentfuld ungemasse med modet til at sætte et kulturaftryk som byens varemærke. Et aftryk vi kan være stolte af og give videre til de næste generationer.  

Cre-A-Town 

· Et civil samfundsprojekt der taler de unges sprog og er på de unges præmisser.

· Et samarbejde mellem private, foreninger og det offentlige (4. sektor virksomhed)

· En ”kaffemaskine” hvor en god idé i en snak, kan blive til virkelighed.  

· Et sted hvor faglighed, frivillighed og fællesskab skaber   personlige, fysiske og økonomiske resultater.    

Idegrundlag:

· Inspirationen kommer fra Insp! I Roskilde der åbnede i 2011.

· Insp! Overtog et nedlagt skoleslagteri med 9000 kr. på kontoen

· Insp! Har i dag omkring 1000 besøg om ugen

· Insp! Omsætter for 4,6 millioner i 2016

· 75% af omsætningen kommer fra ydelser skabt af frivillige/iværksættere der har skaberlysten.    

Logo._Å_.png

                                                                        Alternativet Albertslund 

 


Alternativet - Albertslund    Kontakt forfatteren af dette andragende