Børnene betaler

Børneområdet i Lejre Kommune er spændt til bristepunktet. Personalet har alt for travlt. Når de bliver syge, er der ikke penge til vikarer. Og det er børnene, det går udover. Alligevel foreslår kommunen at skære i åbningstiden, i rengøringen, i støttepædagoger, at sende børnene tidligere i børnehave og skole - og samtidig øge forældrebetalingen. 

Men vi vil ikke have at børnene skal betale. I forvejen er Lejre Kommune på vej mod bunden, når det gælder hvor mange penge vi bruger per barn, og allerede nu mærker vi konsekvenserne af et område der har været underprioriteret i flere år. Men børn er vigtige. Ikke bare for os som forældre, men for kommunen som helhed. Gode pasningstilbud er en vigtig faktor, når folk flytter til et nyt område, og for de mange pendlere i Lejre kommune er det altafgørende med velfungerende institutioner og dagplejere som man trygt kan aflevere sit barn i. 

Derfor siger vi som forældre og borgere i Lejre kommune stop. Der skal ikke spares mere på vores børn.

 

Forældrerådene i Tusindfryd, Møllebjerghave, Avnstrup børnegård, Den grønne kile og Skovvejens børnehave sammen med områdebestyrelsen


Forældrerådene og områdebestyrelsen i Hvalsø, Kirke Såby og Avnstrup    Kontakt forfatteren af dette andragende